Plummer og politifolk starter detektivbureau

Nyt efterforskningsfirma vil bekæmpe svindel i virksomheder både herhjemme og i udlandet

Kenneth Plummer måtte trække sig som chef for DRefter at have talt over sig. Nu starter han detektiv bureau sammenmed politifolk. (Arkivfoto: Morten Flarup, Morgenavisen Jyllands-Posten).
Kenneth Plummer måtte trække sig som chef for DRefter at have talt over sig. Nu starter han detektiv bureau sammenmed politifolk. (Arkivfoto: Morten Flarup, Morgenavisen Jyllands-Posten).

Flere tidligere topfolk fra politiet går nu sammen med DR's tidligere generaldirektør Kenneth Plummer og etablerer et stort detektivbureau, der skal afsløre svindel i virksomheder. Det skriver Børsen.

Eks-chefer fra både Bagmandspolitiet, Københavns Politi, Rigspolitiets Rejsehold og Europol står bag den nye efterforskningsenhed, der hedder Parsifal Services. Det private selskab skal hjælpe erhvervslivet i ind- og udland med at afsløre firma-fusk.

Behov for efterforskning
- Vi har konstateret et behov for efterforskning til danske og internationale virksomheder, siger administrerende direktør i Parsifal Services, Jan Jarlbæk, til Børsen.

- Politiet er presset på ressourcerne, og vi vil gøre en forskel ved at hjælpe virksomheder med at få begrundet deres mistanke, inden de går til politiet, indleder en civil sag eller skrider til afskedigelser, tilføjer han.

Med de mange erfarne politifolk på holdet satser Jan Jarlbæk på, at Parsifal Services kan sigte langt højere end nogle af de mindre detektivbureauer på markedet. Målet er at have 30-40 efterforskere, revisorer og andre specialister i organisationen i løbet af fem år.

Mister millioner
Danske virksomheder mister hvert år millioner på svindlen, skriver Børsen. Ifølge en PwC-rapport fra 2011 var det gennemsnitlige tab for danske firmaer 6,5 millioner kroner i 2009, mens tallet var steget til 8,5 millioner kroner i 2011.

- Den tendens er fortsat siden, siger Henning Hansen, tidligere chef for Bagmandspolitiet, til Børsen.

Han sidder nu med i bestyrelsen for det nye detektivbureau.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere