Twitter fik kanondebut: Så rige blev stifterne

Twitter-aktien steg 73 procent i sin børsdebut

Twitter-stifter Jack Dorsey (tv.) og Evan Williams (nr.to fra højre) sammen Biz Stone og Dick Costolo. (Foto: AP)
Twitter-stifter Jack Dorsey (tv.) og Evan Williams (nr.to fra højre) sammen Biz Stone og Dick Costolo. (Foto: AP)

Twitters aktiekurs næsten fordoblede i debuten på børsen i USA og gjorde dermed en eksklusiv kreds af stiftere og investorer stinkende rige.

Aktien blev sat til salg med en udbudspris på 26 dollar, men ved børsens lukketid var prisen 73 procent højere: 44,90 dollar.

Twitter er den mest spektakulære børsintroduktion siden Facebook sidste år.

Mens Facebook floppede, strøg Twitter til vejrs – og det samme gjorde formuen for stifterne Jack Dorsey og Evan Williams.

Evan Williams har en aktiepost på 12 procent, som nu er omkring 2,5 milliarder dollar værd (cirka 14 milliarder kroner).

Jack Dorsey, selskabets ansigt udadtil, ejer omkring fem procent af selskabet, hvilket betyder, at han er god for en milliard dollar (cirka 5,5 milliarder kroner).

Se også: Sådan så de første 30 tweets ud

Desuden har børsnoteringen gjort en række nøglemedarbejdere og tidlige investorer til multimillionærer.

- Vi havde virkelig gjort os umage med børsnoteringen, siger Twitter-direktør Dick Costolo, der tjente omkring 300 millioner dollar på børsnoteringen.

Twitter, der blev grundlagt i San Francisco for syv år siden, har mere end 230 millioner brugere, men mangler forsat at levere et årsregnskab med overskud.

Aktieanalytiker Jeffrey Sica mener, at nye investorer skal udvise forsigtighed.

- Jeg forventede en stærk åbning, men dette niveauer ligner en boble. Der er intet som understøtter dette prisleje, siger analytikeren til Bloomberg News.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere