OL-faklen sendt ud i rummet

Det er en slukket OL-flamme, der i de kommende døgn svæver rundt om Jorden

Faklen skal et lille smut op på rumstationen før turen går ud i selve rummet og mandag retur til Jorden (Foto: AP)
Faklen skal et lille smut op på rumstationen før turen går ud i selve rummet og mandag retur til Jorden (Foto: AP)

OL-faklen har fået sig noget af en lufttur.

I går blev den - af russeren Mikhail Tjurin, japaneren Koichi Wakata og amerikanske Rick Masstracchio - båret ombord på en rumraket og kursen blev sat mod den internationale rumstation ISS.

På lørdag vil kosmonauterne Oleg Kotov og Sergej Rjazanskij tage faklen - der er en del af optagten til vinter-OL i Rusland næste år - men på en lille rumvandring.

Tidligere OL-fakler har også været en tur på rumfærger, men for første gang skal faklen 'udendørs'.

Af gode grunde er den ikke tændt.

- At bringe OL-faklen ud i rummet er bare noget vi klarer, lød det i russisk stats-TV.

Sådan en fakkel har jo 'travlt' - uanset at OL først starter i Sochi den 7. februar - så allerede mandag skal den være tilbage på Jorden.

Det bliver russeren Fjodor Jurtsjikhin, NASA-astronauten Karen Nyberg og italieneren Luca Parmitano der har fået opgaven med at få den sikkert 'hjem'.

1 af 2 Sådan ser det ud, når der ikke er ild i den olympiske fakkel (Foto: AP)
2 af 2 Faklen skal et lille smut op på rumstationen før turen går ud i selve rummet og mandag retur til Jorden (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere