Pædagog fik stress: Brugte pengene på pap og glitterlim

'Vi skriger ikke på mere lim, men flere hænder.'

(Foto: Finn Frandsen)
(Foto: Finn Frandsen)

Læs mere: Så slemt står det til i vuggestuerne

I årets første måneder tør institutionslederen ikke bruge penge på vikarer, når pædagogerne er syge eller på ferie. Sidst på året er der pludselig opsparet store beløb, der brændes af på alt fra buskort til glimmerlim og perler.

Det er virkeligheden i mange danske daginstitutioner, siger pædagogernes fagforening, BUPL.

Både BUPL og Forældrenes Landsforening, FOLA, advarer om, at det har store konsekvenser for ansatte og børn.

- Det er ikke mere lim, vi skriger på, men flere hænder, siger faglig sekretær i BUPL Mette Aagaard Larsen og fortsætter:

- I løbet af året kunne pengene være brugt på anstændig vikardækning. I stedet fyres store beløb af sidst på året på ting, der selvfølgelig kan være rare at have, men slet ikke er det, der er behov for.

Limstifter i stedet for vikarer
Mette Aagaard Larsen fortæller, at hun ofte hører om problemer fra pædagoger og tillidsfolk.

Se hvorfor pædagogerne knokler om foråret

Et konkret eksempel er fra en lille vuggestue, hvor pædagogerne i perioder arbejdede 42-46 timer om ugen, fordi der ikke var penge til vikarer.

Ud på efteråret blev kassen åbnet op. Pædagogerne fik 35.000 kroner og købte pap, lim og glimmer, maling, perler og nogle buskort med mere. Det er langt fra et enkeltstående tilfælde, oplyser Mette Aagaard Larsen.

Avisen.dk har spurgt 32 fællestillidsrepræsentanter fra BUPL, om de kender til lignende eksempler.

Mindre løn gav råd til minibus
Det gør 18 ud af de 32. Én fortæller, at et mindre forbrug i løn gav mulighed for at indkøbe en minibus sidst på året.

Hver især repræsenterer de typisk medarbejdere i mellem 20 og 50 forskellige arbejdspladser. Flere understreger, at pengene også går til fornuftige ting som renovering af en legeplads.

Syv siger, at de ofte hører historier om personalemæssige besparelser først på året og afbrændingen af uhensigtsmæssigt store beløb af mod slutning af året.

- Den værste konsekvens er jo, at der i perioder er for få voksne til at tage sig af vores børn. Det går ud over det pædagogiske tilbud, som daginstitutionerne jo skal være, siger Dorthe Danbjørg, næstformand i FOLA

Vismænd: Benzinafbrænding
Læs også: Ingen vikarer i vuggestuen – men pludselig skulle der købes legetøj

I oktober udkom de økonomiske vismænd med en rapport, der advarer mod et ekstraordinært stort offentligt vareindkøb i fjerde kvartal af 2012 i forhold til tidligere år.

Formentlig er der generelt tale om fornuftige indkøb, konkluderer vismændene.

De advarer samtidig om, at der er risiko for, at der også er foretaget mere 'uovervejede dispositioner', der kan vise sig at være spild af statslige midler.

- Vores budgetsystemer giver nogle gange nogle uhensigtsmæssige tilskyndelser til benzinafbrænding, siger Peter Birch Sørensen.

I 2012 brugte landets 98 kommuner samlet 5,3 milliarder kroner under det niveau, de havde lov til at bruge. Det handler om, at de frygter sanktioner, som følge af at overskrider deres budget.

KL: Tilbageholdenhed giver mening
I Kommunernes Landsforening (KL) køber de ikke argumentet om, at der sker såkaldt benzinafbrænding, hvor en unaturlig stor opsparing fyres af sidste på året.

- Det giver rigtig god mening, at man holder lidt igen i starten af året. Det er ganske naturligt. Man kan jo ikke vide, om man får en langvarig sygemelding, som man skal dække ind resten af året med en vikar, siger kontorchef Morten Mandøe og fortsætter:

- Når man på et tidspunkt i oktober-november kan se, at man ikke bliver ramt af den langvarige sygemelding eller ekstraordinære udgifter, så kan man bruge lidt penge på noget af det, som man har holdt igen med først på året, det kunne for eksempel være investeringer. Det er faktisk sund økonomistyring.

Se hvorfor pædagogerne knokler om foråret

Læs også: Ingen vikarer i vuggestuen – men pludselig skulle der købes legetøj

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere