Professor kritiserer: Noget er helt galt i PET

Ledelsen i PET burde have reageret for flere år siden på det dårlige arbejdsklima

Selv om Jakob Scharf og resten af ledelsen i PET ifølge overenskomsten er forpligtet til at skabe et godt arbejdsmiljø i tjenesten, så tyder meget på, at de er fløjtende ligeglade.

Som Ekstra Bladet skrev i går, så er arbejdsklimaet i PET katastrofalt ringe ifølge tidligere undersøgelser: Ansatte er blevet mobbet, tiltroen til ledelsens udmeldinger forsvundet, og en stor del af de ansatte har ikke trivedes.

Se også: PET i slæbesporet: Samarbejdsnedbrud i 55 dage

I 2009 viste en arbejdspladsvurdering i PET således, at de ansatte på mange områder følte sig dårligt behandlet.

Det var ikke blevet ændret ved en ny vurdering i november 2012, hvor hver tredje ikke var tilfreds med det psykiske arbejdsmiljø.

13. september i år havde de 600 politiansatte så fået nok og forlod samarbejdsudvalget i protest mod ledelsen.

Se også: PET-skandalen: - Jeg har set kolleger stå som angste skolebørn

- Det viser, at ledelsen i PET enten ikke gør noget eller ikke vil gøre noget, siger professor Flemming Poulfelt fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofipå Copenhagen Business School. Da ledelsen i 2009 får så ringe en vurdering, skal de reagere med det samme, men tre år efter er en tredjedel af medarbejderne fortsat utilfredse, så noget er helt galt i virksomheden, siger han.

Se også: Kaos i PET: Politifolk taler ikke med Scharf og ledelsen

Flemming Poulfelt mener, at Jakob Scharfs to overordnede, rigspolitichefen og justitsministeren, må komme på banen og stille et ultimatum.

- Man må sætte ledelsen en stol for døren og kræve, at de inden for en fastsat tidsramme får rettet op på de mangler, som arbejdsmiljøvurderingerne afslører.

- Og hvis de ikke er i stand til det, må de, der bestemmer over PET, jo spørge sig selv, om man har den rette ledelse. Ingen kan være tjent med, at vi har en efterretningstjeneste, der ikke performer, og hvor de ansattes indsats bliver hæmmet af et dårligt arbejdsmiljø, siger han.

Se også: PET-boss er bare marionetdukke

PET har tidligere oplyst til Ekstra Bladet, at ' hvis der har været behov for at følge op på resultaterne i arbejdspladsvurderingen, så har vi naturligvis gjort det'.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere