Concordia kan blive hugget op i Grenå

Dansk værft kandidat til ophugning af det forliste krydstogtskib Costa Concordia

Bjergning af Costa Concordia (Foto: AP)
Bjergning af Costa Concordia (Foto: AP)

Fornæs Skibsophug er blandt de selskaber, som ejerne af det forliste krydstogtskib Costa Concordia har kontakte, for at finde et sted, hvor skibet kan hugges op.

Skibet er trukket fri og nu venter arbejdet med at få det ophugget.

Det danske selskab er parat til at påtage sig opgaven.

- Derfor gik vi til Grenå Havn og forespurgte om muligheden for at bringe Costa Concordia til Grenå. Havnen har taget positivt imod vores henvendelse, og får vi opgaven, vil det betyde, at skibet skal placeres i Nordhavnen i Grenå, hvor arbejdet skal udføres og samtidig spærres af, siger direktør i Fornæs Skibsophug, Kresten Hjelm, til ShippingWatch.

Havnen er godkendt til skibe på op til 360 meter. Derfor skal der en dispensation til, før en eventuel ankomst af Costa Concordia.

Det frygter selskabet imidlertid ikke bliver et problem.

- Costa Concordia skal jo ikke som de skibe, der sædvanligvis kommer ind i havnen, svaje rundt for at vendes. Costa Concordia skal ikke ud igen, men kun bugseres ind til kajen, hvor vi kan begynde arbejdet, siger han til ShippingWatch:

Lige nu står Costa Concordia oprejst på store bukke ud for den italienske ø Isola del Giglio, hvor det forliste.

Alene transporten af det forliste skib ventes at koste 30 millioner dollars. Det står et hollandsk selskab for og opgaven ventes gennemført i midten af 2014.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere