Kendisser boykotter blomsterhandler

En række kendisser nægter at handle i Bremerholm Blomster efter et opslag på Facebook

Flere kendisser vil boycutte 'Blomster Bjarne' der ejer Bremerholm Blomster i København. . (Foto: Jonas Olufson)
Flere kendisser vil boycutte 'Blomster Bjarne' der ejer Bremerholm Blomster i København. . (Foto: Jonas Olufson)

(Har du eksempler på dårligt serviceniveau i Danmark? Skriv til os på 1224@eb.dk eller SMS til 1224 (Koster alm. SMS-takst) - eller debater under artiklen.)

Et opslag på Facebook, der er blevet delt og kommenteret i massevis på Facebook siden mandag eftermiddag har bragt sindende i kog hos en masse danskere. I skrivende stund er den oprindelige opdatering 'liket' over 11.300 gange, delt over 4300 gange og kommenteret af 863 personer.

Læs blomsterhandlerens kommentar her:

Se også: Udskældt blomsterhandler: Man kan ikke forvente alverden for 20 kroner

Rystende service
Opdateringen kommer fra direktør i den internetbaserede virksomhed wellnessdeal, Pernille Caroline Lotus og lyder således:

- Jeg er rystet!!! for 10 min siden stod jeg nede i BREMERHOLM blomster på torvet ved magasin for at købe blomster... Mens jeg står og finder pengene frem kommer en ældre herre ind med en plante han vil købe og give i gave, han spørger pænt pigen bag disken om hun kan pakke den ind for ham!? Hun svarer 'nej det kan vi ikke...'

- Jamen der ligger da papir i massevis lige der... siger han pænt og peger på de 100 stykker papir, der ligger på disken.

- Der er halvt papir på din blomst og vi pakker ikke ind her!

Den ældre herre som står med rystende hænder spørger: 'Kan jeg så ikke købe et stykke papir og pakke den ind selv?

Hun svarer: 'Nej det kan du ikke.'

NU ER DET JEG BLANDER MIG...

Jeg siger: Det kan virkelig ikke være rigtigt at I ikke vil give eller sælge denne mand et stykke papir, så han kan pakke hans blomst ind..

En yngre fyr med en hund siger skarpt: Vi sælger blomster ikke papir!

Hvor er vores kærlighed til medmennesket og de ældre blevet af i dagens kolde Danmark???

Jeg er rystet og ked af det på den ældre herres vegne... Virkelig!

- Der vendte jeg på hælene - jeg støtter i hvert fald ikke Bremerholm blomster længere!

Da Ekstra Bladet taler med Pernille Caroline Lotus siger hun, at hun er meget overrasket over, hvor mange der har delt og kommenteret indholdet.

- Det havde jeg slet ikke regnet med. Men jeg er glad for at have sat gang i en debat om næstekærlighed og serviceniveauet i Danmark. Det er bare ikke i orden at behandle folk på den måde.

Masser af kommentarer
Det synes Pernille Caroline Lotus facebookven Lisbeth Rose tilsyneladende heller ikke. Hun er en af mange, der har kommenteret på opdateringen om Bremerholm Blomster.

-De er altid så hamrende uforskammede i den butik, så jeg er ophørt med at lægge mine penge der for flere år siden. Håber andre følger trop.

Dog er der også flere, der maner til besindighed.

- Tænk jer nu lidt om, inden I bidrager til denne middelalderagtige offentlige gabestok og slagtning af endnu en virksomhed. Selvfølgelig bør butikken tale pænt til kunderne. At I ødelægger mandens butik er endnu værre, skriver Henrik Arvedsen

Opfordrer til boycut
Flere kendte har blandet sig i debatten og opfordrer til, at man boykotter Bremerholm Blomster i København.

Således har modellen Sarah Louise Christiansen skrevet et blogindlæg, hvor hun opfordrer alle til at stoppe med at handle i butikken. Det er foreløbig læst af over 90.000 personer.

- Så kom mit temperament igen op i det røde felt. Service niveauet i Danmark er simpelthen blevet så elendigt!!!, lyder det i starten af indlægget.

Og Kira Eggers følger trop:

- Deres koncept fejler ingenting, men måden hun leverede sit budskab på, er da helt til hest. Hun må ha drukket af natpotten, møgunge.

TV-værten Lisbeth Østergaard og kendissen Masja Vang har liket opdateringen og forfatteren Sara Blædel skriver:

- Så behøver vi vist ikke handle der mere!

Ejeren af blomsterhandlen, der er bedst kendt som 'Blomster Bjarne', siger, at kritikken gør indtryk - men han vil ikke ændre noget.

- Det gør selvfølgelig indtryk, og jeg ville da ønske, at jeg ikke var blevet blandet ind i sådan en historie. Det er jo ødelæggende for min forretning. Men man kan altså ikke forvente at få en fantastisk service, når man går herfra med en buket blomster til 20 kroner. Vores koncept er, at vi sælger billige blomster til folk i København. Og vores ansatte siger pænt goddag og modtager penge fra kunderne. Men vi har simpelthen ikke tid til mere. Vil man have fantastisk service, må man gå et andet sted hen. Der er masser af andre butikker i København, der leverer det, siger han.

Læs hele blomsterhandlerens forklaring her:

Se også: Udskældt blomsterhandler: Man kan ikke forvente alverden for 20 kroner

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen