TV: Ingen tager skraldet i Madrid

Skrald hober sig op i gaderne i Madrid efter ni dage lang strejke fra skraldemændene

Det er ikke lige nu, at man skal tage til Madrid, hvis man gerne vil se byen fra sin smukkeste side.

En strejke, der har varet i ni dage, fra skraldemændene betyder nemlig, at skrald og madrester flyder i gaderne.

En situation, som er skadelig for byens turisme.

- Det er klart, at de skal finde en løsning. Jeg plejede at komme til Madrid, som er en af de smukkeste byer i verden, men nu kommer jeg og kan se denne katastrofe. Alle gaderne er beskidte. De er nødt til at gøre noget nu, siger Salvador Gallardo, besøgende fra Sevilla.

Tusinder af skraldemand og gadefejere strejker på grund af planer om nedskæringer i både løn og antal stillinger.

Byens indbyggere er sure over, at ingen tager skraldet.

- Vores borgmester er ikke noget værd. Det ville gå bedre, hvis hun hurtigst muligt blev skiftet ud, siger Paloma Robles, indbygger i Madrid.

Torsdag skal det første møde i løbet af den ni dage lange strejke afholdes mellem de stridende parter i et forsøg på at løse konflikten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere