Skolen vil feste for Im

- Vi havde et tårevædet afskeds-arrangement, så vi skal da også have en velkommen-hjem-fest, siger skoleleder Søren Dybdal fra Aabybro Skole

Der venter syv-årige Im en velkomstfest, når hun om kort tid returnerer til Aabybro Skole. (Foto: Privatfoto).
Der venter syv-årige Im en velkomstfest, når hun om kort tid returnerer til Aabybro Skole. (Foto: Privatfoto).

Følelserne har været med i skoletaskerne på Aabybro Skole, siden sagen om syv-årige Im´s udvisning via massiv medieomtale blev en sag for hele landet. Således blev der grædt litervis af tårer, da elever, lærere og forældre for kun godt en uge siden tog en tårevædet afsked med den lille pige, hvis danske far døde af kræft i maj 2012.

Se også: Im i Thailand: Glæde vendt til bekymring

Men nu skal glædestårerne have frit løb i festlige rammer på skolen nordvest for Aalborg, når Im og hendes mor, Suthida Nielsen, vender tilbage efter den juridiske kovending helt oppe på det øverste, politiske niveau.

- Det har været en meget følelsesladet periode og mange mennesker har, siden det blev kendt i går, at Im kommer hjem, ringet og tilbudt økonomisk støtte til en velkomstfest, siger skoleleder Søren Dybdal Møller fra Aabybro Skole, hvor Im var faldet fint til i 1. B, da en afgørelse i Udlændingestyrelsen udviste pigen og hendes mor med en begrundelse om, at de har et stærkere tilhørsforhold til Thailand end Danmark.

For stram udlændingelov
- Et par dedikerede forældre skubbede det, der siden blev til en hel folkeopstand, i gang. Det var jo ikke bare en sag for borgerne her i Aabybro, men vel nærmere for alle borgere i hele landet, siger Søren Dybdal, der i de kommende timer forventer at møde lutter smil og glæde blandt elever og lærere over den gode nyhed.

Se også: Klassekammerat til Im: Hvorfor sender man børn væk?

- Lov er lov, men når mennesker af kød og blod kommer i klemme, ser man desværre gang på gang, at loven har sine begrænsninger.

- Det er tankevækkende, at det var mediernes og borgernes reaktioner, der skulle ændre tingenes tilstand, og det bekræfter kun over for mig, at vi har en alt for stram udlændingelov, siger skolelederen.

Se også: Derfor vil DF ikke sige ja til Im

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere