Ims farmor: Vi er lykkelige

Inger og Roland Nielsen jubler over, at syvårige Im kan vende hjem til Aabybro

Syvårige Im Nielsen. (Privatfoto)
Syvårige Im Nielsen. (Privatfoto)

Kender du nogen, der som Im og Sushida er blevet sendt ud af landet? Har du lyst til at fortælle din historie? Så skriv til Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller send sms/mms på 1224 (alm. sms takst).

Inger Nielsen er dybt bevæget, efter at Folketinget med en særlov onsdag aften banede vejen for, at hendes svigerdatter Sushida Nielsen og hendes syvårige datter Im kan vende tilbage til Danmark.

- Vi har vundet en stor sejr. Det er rigtig, rigtig dejligt, siger Inger Nielsen til Ekstra Bladet kort efter, særloven er en realitet.

- Vi glæder os til at få Im og Sushida hjem. Det bliver dejligt med liv i huset igen, siger farmoren, der har nået at overbringe den glade nyhed til Sushida.

- Jeg har lige talt med Sushida, selv om det er midt om natten i Thailand. Hun er oven ud lykkelig, siger Inger Nielsen.

Se også: Ims støttegruppe: Vi sidder med tårer i øjnene

Den seneste tid har været svær for Inger og Roland Nielsen, der har kæmpet for, at svigerdatteren og syvårige Im kan blive i landet.

- Vi gik fra nederlag til nederlag, men nu er det slut. Vi vandt, konstaterer Inger Nielsen.

Im og hendes mor blev 10. november sendt ud af landet, efter at hendes danske stedfar, Johnny Nielsen, døde af kræft.

Se også: Særlov vedtaget: Nu kan Im vende hjem

Im har imidlertid tilbragt det meste at sit liv i Aabybro i Nordjylland og taler kun dansk. Nu kan mor og datter altså på lovlig vis vende hjem igen.

Folketingets partier, med undtagelse af Dansk Folkeparti, blev onsdag aften enige om en særlov, der sikrer, at personer ikke kan udvises, hvis den herboende ægtefælle dør, som tilfældet er i sagen om Im.

Særloven kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft på to år.

Kender du nogen, der som Im og Sushida er blevet sendt ud af landet? Har du lyst til at fortælle din historie? Så skriv til Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller send sms/mms på 1224 (alm. sms takst).

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere