Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

TV: Fuseren i Brovst

Kun fire deltagere i demonstration mod flygtninge i Brovst - Stop Islamiseringen Af Danmark, SIAD, havde ellers lagt op til 'gang i gaden' og slagsmål med Antifascistisk Aktion

02:23

Der har været stille om partiet Stop Islamiseringen Af Danmark, SIAD, i lang tid - og sådan ser det ud til at blive ved med at være.

Også selv om SIAD har brugt alle kneb for at få ´gang i gaden´, da de lørdag afviklede demonstration under parolen. 'Totalt flygtningestop i Jammerbugt Kommune'.

Ved demonstrationens begyndelse fra Bratskov Hovedgaard i centrum af Brovst var der dog kun mødt sølle fire personer op ud over tre politibetjente og seks pressefolk fra Ekstra Bladet og et par lokale medier.

Se også: Westergaard vil lukke SIAD-hjemmeside

De fire personer og politi og presse skulle egentlig marchere mod byens gamle sygehus, der er lavet om til et flygtningecenter, med protestbannere mod, at Jammerbugt Kommune skal modtage 60 nye flygtninge på Brovst Asylcenter i 2014. Men kvartetten fra SIAD ændrede planen og nøjedes i stedet med at gå forbi et par supermarkeder, hvor de delte foldere med deres politiske mærkesager ud.

- Vi ændrede arrangementet, fordi der ikke kom så mange som forventet. Vi havde ellers tilsagn fra 30 personer, som desværre ikke kom alligevel, siger stifteren og lederen af SIAD, Anders Gravers, til Ekstra Bladet. Han var selv den ene af de fire deltagere.

'Kom og leg med os'
Det fremgik utilsløret af SIADs hjemmeside SIAD.dk, at de bogstaveligt talt ville bruge demonstrationen til at uddele øretæver til deres sædvanlige modstandere fra den yderste venstrefløj, herunder organisationen Antifascistisk Aktion.

I det, der tydeligt var en invitation til åben kamp på gaderne i Brovst, skrev SIAD på deres hjemmeside forud for demonstrationen:

'Vi har ikke fået meget mediedækning på det sidste. Det skyldes, at mediernes darling, Antifa, ikke har moddemonstreret mod os i lang tid. Håber ikke, at Antifa er blevet trætte af os? Fordi det er mest, når de voldelige antifascister kommer og leger med os, at medierne vil skrive om os. Så håber, at Antifa kan mønstre mere end et par forkølede, tyndarmede, sorklædte og højtråbende fascistiske, voldelige autonome til denne demo, så vi kan få noget gang i gaden og vi kan få vores budskab spredt til hele landet, at vi er i hvert fald én kommune, der står op imod flygtningecirkusset'.

Se også: Demonstranter kørt i sikkerhed

- Blev I bange for øretæver fra Antifa og andre modstandere, siden I ikke gik til asylcentret som planlagt?

- Der var jo ingen til at give os øretæver. Desuden havde vi to sikkerhedsvagter med, siger Anders Gravers.

Afhængige af voldsbøller
For SIAD-lederen er der kun én måde at få omtale på i medierne.

- Det er ud fra en kold beregning, at vi forsøger at provokere vores modstandere på vores hjemmeside. Vi har nemlig oplevet adskillige gange, at hvis vi skal have omtale af vores aktiviteter i Ekstra Bladet og andre medier, så skal de autonome voldsbøller være med.

Samfund - 27. jan. 2007 - kl. 14:08 Kulturhus truet for at huse 'racister'

- I inviterer direkte til åben gadekamp. Hvad har det med politik at gøre?

- Vi inviterer absolut ikke til åben gadekamp. Det, vi har set, er bare, at voldsbøllerne fra venstrefløjen er nødt til at være der for at vi kan få omtale.

- Er jeres tekst på hjemmesiden ikke en åben invitation til slagsmål med jeres modstandere?

- Nej, det er da ikke. De kan komme og råbe efter os og diskutere med os. Teksten er ikke andet end en søgt provokation, og hvis nogen er voldelige, så er det dem og ikke os, siger Anders Gravers, der stiller op for SIAD til kommunalvalget i Jammerbugt Kommune.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen