Tirsdag er en svær dag for en halvgammel mand

Flere ønsker skæve kandidater i byrådet

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

Læs mere: En tirsdag op ad bakke

Der er dårligt nyt for de mange midaldrende, danske mænd, der dominerer byrådene rundt omkring i de danske kommuner.

Hver tredje vælger siger, at de vil nemlig stemme for nyt blod til kommunalvalget den 19. november. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for Avisen.dk.

De politiske beslutninger, der træffes i byrådene, tager ikke tilstrækkeligt hensyn til for eksempel kvinder, nydanskere, arbejdsløse eller unge, der er dårligt repræsenterede i byrådene. Det svarer fire ud af ti danskere i samme undersøgelse.

Professor Jacob Torfing fra RUC mener, at vælgerne er ekstra opmærksomme på, at netop lokalpolitikerne skal afspejle hele befolkningen.

Byråd skal afspejle befolkningen
- Kommunen leverer den direkte service til alle tænkelige grupper af borgere. Derfor er folk tilbøjelige til at tænke, at der skal politikere med i byrådet, der ligner dem selv,siger Jacob Thorfing og fortsætter:

Nøgen viceborgmester I kinky valgkamp

- Jeg tror også, at nogle stemmer på en ung politiker til byrådet, selvom de ikke selv er unge. Alene fordi de ønsker, at byen skal være attraktiv for unge, siger Jacob Torfing, professor i samfundvidenskab, Roskilde Universitetscenter.

Kravet om, at politikerne skal afspejle befolkningen, finder man ikke til folketingsvalg. Her stemmer vælgere mest på den politiker, de deler ideologisk holdning med, forklarer professoren.

Dermed ønsker hver tredje at vende op og ned på sammensætningen i de byråd, der udgøres af næsten 70 procent mænd, og som er i underskud på især folk med korte uddannelser og arbejdsløse, unge og nydanskere.

Stemmer er ikke nok
Men at vælgere ønsker sig forskellighed i byrådet gør det ikke alene, påpeger forsker i kommunal politik, Roger Buch. De rette kandidater skal også stille op til valg. Men allerede blandt medlemmerne i de politiske partier ser det skævt ud for eksempelvis kvinderne.

- To tredjedele af medlemmerne i de politiske partier er mænd. Kvinderne melder sig ikke ind, men partierne gør heller ikke noget særligt for at værge dem, siger Roger Buch, professor på Dansk Medie- og Journalisthøjskole.

Læs også: Byrådskandidat slog værtshusgæst

Han peger også på, at folk med kort tid på skolebænken er blevet pressede i byrådene på det seneste. Sammenlægningen af kommuner i 2004 har sendt dynger af ekstra papir på byrådets skriveborde, og gjort det nærmest umuligt at være svagt læsende.

Groft sagt skal alle tage sig sammen, hvis byrådet skal afspejle befolkningen. Selv vælgerne, der siger at de ønsker forskellighed, men ikke altid stemmer for det når de står i boksen, siger Roger Buch.

Læs også: Her er Danmarks mest taxaglade borgmester

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere