Astrid Krag: Vil ikke acceptere uligheden

Efter to år på posten har Astrid Krag ikke fået ændret uligheden i levealder herhjemme, selvom lighed i sundhedsvæsnet er hendes hjertesag

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har siden sin tiltræden kæmpet for lighed i sundsvæsnet. Faktisk har det været hendes største mærkesag.

Men her to år efter hendes tiltræden er der stadig markante forskelle herhjemme på, hvor gamle danskerne bliver.

- Er du tilfreds med det?

- Nej, overhovedet ikke. Jeg vil ikke acceptere at mine egne børn skal vokse op i et land, hvor det er sådan, slår hun fast.

SF'eren understreger, at uligheden faktisk er endnu større end de fire år, som er forskelle på den gennemsnitlige levealder på Lolland og i Gentofte.

- Hvis man tager toget fra Sydhavnen til Gentofte, så stiger levealderen med et halvt år per station eller mere end seks år i alt for den lavest uddannede fjerdedel af befolkningen, påpeger hun.

Tålmodighed
- Men det er jo dig som minister, der de seneste to år har haft ansvaret. Og det ser ikke ud som om, at du har formået at ændre de enorme forskelle. Hvad sker der?

- Det handler om at have tålmodighed. Vi er endnu ikke lykkdes med at ændre forskellen i middellevetid, men vi er lykkedes med at sætte fokus på området. Og det er første skridt på vejen.

- Hvordan har du det egentlig som SF'er med, at beboerne på den grønne gren i Gentofte både lever længst og betaler mindst i skat. Er det ikke tid til at omfordele goderne mere efter den gode gamle Robin Hood-metode?

- Nu er jeg jo hverken finans- eller økonomiminister. Men jeg vil gerne gøre klart, at vi i regeringen arbejder på at se sundhed mere bredt. Derfor satser vi bl.a. på, at gøre mere for lige uddannelse, da vi ved, at sundhed, levetid og livskvalitet hænger nøje sammen, siger Astrid Krag og tilføjer:

- Vi skal gøre op med tanken om. at alle folk skal behandles lige.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere