Dræbte løve for øjnene af publikum

Besøgende i en zoologisk have i USA troede, at hanløve legede, da den satte tænderne i nakken på hunløve

En hanløve i en zoologisk have i USA dræbte i weekenden en hunløve, mens skræmte gæster så på.

De to løver havde levet fredeligt sammen i dyreparken i Dallas i flere år, men søndag bed hanløven pludselig den femårige løvinde Johari i nakken. Dyret døde kort tid efter af nakkeskader og blodtap, lyder det.

- Johari var et bemærkelsesværdigt dyr, som alle vores andre løver, siger Lynn Kramer, der er viceleder i den zoologiske have i Dallas.

- Det her er en meget sjælden og uheldig hændelse. I løbet af mine 35 år i zoologiske haver har jeg aldrig set det her ske før, tilføjer hun.

Uklart hvorfor
Det er uklart, hvorfor hanløven gik til angreb. Ifølge dyreeksperter i den zoologiske have dræber hanløver nogle gange medlemmer af flokken. Men det er meget sjældent, at ofrene er hunløver.

En af gæsterne i den zoologiske have, Michael Henshaw, overværede angrebet i løveburet.

Troede de legede
- Først tror du, at de leger, og så indser du, at han dræber hende. Og du ser det. Du kan bare ikke tro dine egne øjne, siger han til en lokal tv-station.

Dyreparken i Dallas holder nu løverne adskilt fra hinanden, mens episoden bliver undersøgt, men man vil "absolut ikke" aflive dræber-løven, lyder det.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere