Stormøde i PET lige nu

Lige nu er politifolkene samlet til et møde omkring krisen i PET

Klokken 13.30 er de politiansatte i Politiets Efteretningstjeneste indkaldt til stormøde. Eneste punkt på dagsordenen er den igangværende krise i Politiets Efteretningstjeneste. I mere end to måneder har politifolkene nægtet at samarbejde med ledelsen i PET på grund af en syg ledelseskultur og en stribe konkrete sager, som Ekstra Bladet blandt andet har afdækket. Senest har tillidsfolk i PET underskrevet en klage, hvor de fremhæver det problematiske i, at Jakob Scharf har bedt politifolk kigge i Pia Kjærsgaards personlige kalender for at lægge politikeren hindringer i vejen i forhold til et besøg på Christania.

Se også: Rigspolitiet bekræfter PET-klage

det og andre konkrete klagepunkter bliver sikkert diskueteret lige nu, men de ansatte har i følge Ekstra Bladets kilder i PET ikke de store forventninger til, at Jakob Scharf træder tilbage, og politifolkene genidntræder i samarbejdsudvalget i dag.

- Rygterne i PET går på, at justitsminister Morten Bødskov holder hånden over Scharf. Bødskov har ignoreret problemerne så længe, at det vil være et kæmpe nederlag for ham, hvis jakob Scharf træder tilbage nu, siger en ansat i PET, som ønsker at være anonym af hensyn til sin videre karriere i PET.

Se også: PET-chef nægter ulovlig spionage

I går blev administrationschef Mette Lyster Knudsen fyret med en blød formulering om, at hun med øjeblikkelig virkning søgte nye udfordringer, mens hendes stabschef Jakob Bentzen blev forflyttet til Københavns Politi. Ifølge flere ansatte i PET er de to udset som syndebukke for ledelsen i håb om, at det kan formilde de politiansatte og få dem tilbage til bordet i samarbejdsudvalget.

- Ministeren har sparket den til hjørne, og ledelsen prøver at pacificere medarbejderne ved at ofre to chefer, vurderer den anonyme PET kilde over for Ekstra Bladet kort før mødet begyndte.

Se også: Pia K: Jeg er rystet og rasende

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere