Danish Crown tjente to milliarder

Ejerne og leverandørerne til slagterikoncernen Danish Crown kan se frem til ekstra betaling fra slagteriet.

(Foto: Ernst van Norde)
(Foto: Ernst van Norde)

Slagterikoncernen Danish Crown har i det seneste regnskabsår øget omsætningen med knap to milliarder kroner til 58,2 milliarder kroner.

Resultatet af den primære drift blev på 2,018 millioner kroner og er en smule bedre end sidste års resultat på 2.005 millioner kroner, oplyser koncernen.

Repræsentantskabet har godkendt, at ejerne får en restbetaling på 90 øre per kilo slagtesvin, 80 øre per kilo slagtesøer og 150 øre per kilo for kalve og kreaturer.

- Samtidig med at indtjeningen er fastholdt, har vi i løbet af året udbetalt godt 800 millioner kroner mere til vores ejere gennem en højere og konkurrencedygtig pris for råvarerne, siger Danish Crowns bestyrelsesformand Erik Bredholt i en pressemeddelelse.

Topchefen i Danish Crown, Kjeld Johannesen, siger, at slagterikoncernens brede tilstedeværelse globalt samt integrationen i værdikæden har gennem det seneste år givet koncernen robustheden til at levere et stabilt resultat.

Men konkurrencen er benhård.

- Der er i øjeblikket en meget hård konkurrence på markedet for fødevarer, og derfor ser vi også store udsving i resultaterne på tværs af koncernen.

- Men her viser spredningen i vores aktiviteter virkelig sin styrke til gavn for vores ejere, siger Kjeld Johannesen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere