For fed til fly og tog – må tage færgen hjem

Kevin Chenais, 22, vejer 230 kilo på grund af en hormonforstyrrelse

Kevin Chenais, 22, må tage færgen hjem til Frankrig. Hverken fly eller tog vil have ham med. (Foto: AP)
Kevin Chenais, 22, må tage færgen hjem til Frankrig. Hverken fly eller tog vil have ham med. (Foto: AP)

En franskmand, der var strandet i USA, fordi han var for fed til at komme om bord på et fly, er omsider landet i England – men kun for at blive afvist af togselskabet, der skulle køre ham til Frankrig.

22-årige Kevin Chenais, der vejer 230 kilo, ankom tirsdag til Heathrow-lufthavn i London, efter at flyselskabet Virgin var gået med til at transportere ham over Atlanterhavet.

Han havde boet i USA siden maj 2012, hvor han har været i behandling for en hormonforstyrrelse, der er medvirkende til hans overvægt.

Da han skulle hjem til Frankrig i sidste måned sagde British Airways, at han var for overvægtig til at komme med flyet.

Kevin forsøgte først at sejle over Atlanterhavet fra New York med passagerfærgen Queen Mary 2, men krydstogtskibets ejer afviste at tage den unge mand med.

Efter ankomsten til Heathrow-lufthavn beskrev Kevin Chenais flyveturen som 'forfærdelig, forfærdelig, forfærdelig.'

- Det var virkelig hårdt. Jeg kunne ikke lade være med at græde, siger han til AFP.

Men strabadserne var ikke forbi for den unge mand.

Kevin skulle have været med toget fra London til Paris, men Eurostar nægtede at tage ham med, fordi det ville stride mod togselskabets evakueringsregler.

Den franske ambassade gik ind i sagen for at få Kevin Chenais hjem til byen Ferney-Voltaire, og nu skal han med færge over Den Engelske Kanal og videre med taxi resten af vejen hjem.



(Foto: AP)
(Foto: AP)


1 af 2 (Foto: AP)
2 af 2 Kevin Chenais, 22, må tage færgen hjem til Frankrig. Hverken fly eller tog vil have ham med. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere