Krat redder 17-årig fra dødsstyrt

Tasha Packham fra amerikanske Idaho var mere end almindelig heldig efter skolebesøg i Snake Canyon

Tasha Packham er fortsat indlagt (Foto: AP)
Tasha Packham er fortsat indlagt (Foto: AP)

17-årige Tasha Packham var på tur med en dusin skolekammerater i Snake Canyon i Idaho.

Hun gled i nogle blade ved en stejl skråning og faldt ud over kanten. Der var cirka 120 meter ned.

Heldigvis for hende var der en lille afsats 15 meter nede og her voksede noget krat, som forhindrede pigens fortsatte fald.

Nogle af skolekammeraterne slog alarm, men på alarmcentralen kunne de oplyse, at der ville gå en times tid, inden redningsmandskabet kunne være fremme.

To af Tashas venner, Ali Heider og Kalem Olsen, ville dog ikke vente så længe. De valgte at forsøge at komme ned til deres 17-årige kammerat.

Det tog dem et kvarter at komme ned på afsatsen.

- De gled ned på en blanding af vinger og bøn, sagde Chad Packham, far til den 17-årige pige, som hastede ud til stedet, efter han var blevet alarmeret ved 12.30-tiden den 9. november, hvor uheldet fandt sted.

Ali Heider har til lokale medier sagt, at det var en skrækindjagende oplevelse, men hun følte 'at engle pressede os ind mod klippen'.

Da de nåede ned på afsatsen, kunne de se, at Tasha var hårdt skadet. De fordrev tiden med at synge og bede.

Tashas far nåede frem før redningsmandskabet, og han frygtede naturligvis, at datteren var omkommet. Men da han kiggede ud over kanten, kunne han se vennerne give ham thumbs-up.

Da redningsfolkene var på stedet fik de pigen hejst op, og hun blev fløjet til St. Lukes Magic Valley Medical Center.

Her kunne man konstatere, at hun havde brækket et ben og et skinneben. Den ene lunge var kollapset, og halebenet var revet løs fra rygraden.

Hendes mor, Shawntelle Packham, siger, at der vil gå et par måneder med genoptræning.

Tashas hobbyer er dans og ridning, men lægerne siger, at der vil gå mindst et års tid, inden hun kan genoptage de interesser.

1 af 3 Kalem Olsen gav tirsdag interview på hospitalet (Foto: AP)
2 af 3 Ali Heider og Kalem Olsen (Foto: AP)
3 af 3 Tasha Packham er fortsat indlagt (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere