Dansk ekspert om historisk aftale: Iran kan stadig lave atombombe

Iran har underskrevet en historisk aftale, som forsinker landets atomprogram og muligvis betyder billigere benzin i Danmark, mener Iran-ekspert

Den iranske udenrigsminister Mohammad Javad Zarif glæder sig over aftalen til venstre i billedet. Til højre krammer den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, den franske udenrigsminister, Laurent Fabius. (Foto: AP)
Den iranske udenrigsminister Mohammad Javad Zarif glæder sig over aftalen til venstre i billedet. Til højre krammer den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, den franske udenrigsminister, Laurent Fabius. (Foto: AP)

Tiden der går, fra det øjeblik man beslutter sig for at lave en atombombe, til det øjeblik bomben ligger klar til affyring, kaldes for 'dash time'.

Og netop 'dash time' er et af de helt centrale omdrejningspunkter i den aftale, som seks af verdens stormagter forhandlede på plads, da fremtiden for det iranske atomprogram skulle afgøres i weekenden.

USA, Storbritanien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina skrev nemlig ikke under på, at Iran øjeblikkeligt skulle stoppe deres atomprogram, men derimod, at Iran fortsat må berige uran, så længe det er i 'overensstemmelse med praktiske behov'.

Det fremgår af aftalens præambel, der også slår fast, at en mere omfattende løsning er det endelige mål.

Iran vil fortsat kunne lave en atombombe. De ved, hvordan man gør, og derfor er de det, som man kan kalde en 'tærskel atommagt'.

Der er med andre ord tale om en midlertidig løsning.

- Det er et udtryk for, at man fastfryser Irans atomprogram på det niveau, som det er på nu. Og dertil kommer, at Iran skal omdanne det uran, som ligger på 20 procent, til fem procent, siger lektor og Iran-ekspert på Aalborg Universitet Søren Schmidt til Ekstra Bladet.

Det er ekstremt dyrt, at berige uran til 20 procent, men Iran har blandt andet gjort det for at producere medicinske isotoper til kræftpatienter. Når man har nået de 20 procent, så er man dog teknisk set ikke langt fra at nå 90 procent, som er rigeligt til en atombombe.

Bekymringen har derfor været særlig stor, fordi Iran har beriget mere uran, end atomprogrammet i Teheran har haft brug for.

- Det korte af det lange er, at de kan fortsætte deres atomprogram, men at de nu sikrer, at den såkaldte 'dash time' er fastfrosset, siger Søren Schmidt

- Iran vil fortsat kunne lave en atombombe. De ved, hvordan man gør, og derfor er de det, som man kan kalde en 'tærskel atommagt'. Men nu afholder de sig fra at gå den ekstra mil, lige som eksempel både Brasilien, Japan og Tyskland gør. Samtidig øger man inspektionerne og inspektionstiden, siger han.

Den store satan
Iran har i længere tid været presset med sanktioner af USA, som de mildest talt ikke har haft et særlig godt forhold til gennem flere årtier. I slutningen af 1970'erne stemplede islamiske fundamentalister USA som 'Den store satan', mens USA betegnede Iran som en 'slyngel-stat'.

Under Irans foregående konservative præsident Mahmoud Ahmadinejad fortsatte den ubehagelige retorik mod supermagten USA, som dengang havde George Bush i spidsen.

- Ahmadinejad havde en meget fjendtlig holdning til USA. Man skal også tænke på, at hver part har en hjemlig opinion, som de skal forholde sig til, når der forhandles. Og her ville det være næsten umuligt for USA at undgå en aftale med Ahmedinejad, siger Søren Schmidt.

Langt bedre så det ud efter Hassan Rouhani blev valgt som præsident i august i år. Efter præsidenten besøgte New York i september 2013 blev han hyldet som et kæmpe fremskridt for forholdet mellem USA og Iran. Under besøget udtalte han blandt andet, at den iranske regering nu var klar til at holde samtaler med USA efter 32 år.

- Den iranske regering ville ikke lave den her aftale med Bush. Men både Obama og Rouhani har gjort meget ud af deres PR og at fremstå som ordenlige mennesker, siger Søren Schmidt.

Obama udtrykte også stor glæde på amerikansk tv efter aftalen blev underskrevet.

- For første gang i næsten et årti, har vi standset udviklingen af det iranske atomprogram og centrale dele af programmet vil blive rullet tilbage, sagde den amerikanske præsident.

Billigere benzin i Danmark
Søren Schmidt påpeger dog, at EU måske har spillet en større rolle end USA i kampen om at få fastfrosset det iranske atomprogram.

- EU's udenrigschef, Catherine Ashton, har tidligere været svagt udskældt, men i disse forhandlinger har hun stået i spidsen, og hun har været initativtager og har spillet en meget konstruktiv og positiv rolle, siger han.

Den nye aftale vil også være noget, som danskerne kommer til at kunne mærke i den nærmeste fremtid.

- Jo mere vi gør for at sænke hele konflikten i Mellemøsten, jo mere kan vi forvente at vi på sigt kan tage noget af luften ud af den islamiske ekstremisme. Det vil sige, at der bliver mindre grobund for terrorisme og den slags ting.

- Aftalen kan også få en økonomisk betydning på grund af Irans enorme olieresourcer. Det betyder, at Iran nu kan få et mere almindeligt samarbejde med resten af verden.

- Betyder det, at vi får billigere benzin i Danmark?

- Ja, og jeg tror måske endda, at det kan gå forholdsvist hurtigt. Så lur mig, om vi ikke ser det snart.

I Asien faldt prisen på olie allerede mandag morgen, rapporterer BBC.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere