Eksperter: Hassan er en superstar

Lige nu findes der ingen i litteraturens verden, der som Yahya Hassan kan trække overskrifter

(FOTO: GORM BRANDERUP).
(FOTO: GORM BRANDERUP).

Varm, varmere - YAHYA.

Omtrent sådan går brandingbarometeret lige nu.

Digteren med efternavnet Hassan har skrevet en digtsamling, der i den grad deler vandene.

Se også: Khader: Bødskov er en tøsedreng

Den voldsomme hype har også påvirket salget af digtsamlingen. 57.000 ekspemplarer af den selvbetitlede debut er nu blevet trykt. Det er i følge forlaget ikke set siden Vita Andersens debut i 1977.

- Lige nu er Yahya Hassan en superstjerne. Hans brand er voldsomt hot, og det er penge værd, siger brandingekspert Frederik Preisler, der dog ikke vil ud med et beløb.

- Det er fjollet at sætte kroner og ører på, fordi det bliver ren gætteleg, men det er mange penge værd.

Han minder om James Dean
Eksperterne sammenligner Hassan med litterære skikkelser som Michael Strunge og Dan Turell, men også internationale superstjerner.

- Yahya Hassan er rødglødende. Her har vi en ung mand, der giver en masse konflikter og myter en stemme. Han gør det selv, og han gør det med en utrolig ægthed, charme og frygtløshed. Han er sådan en James Dean-figur, siger kommunikationsrådgiver Henrik Byager.

- Han har mytologisk potentiale, fordi han er så charmerende, taler så lige ud af posen og har den gennemslagskraft, som han har

Se også: Politidirektør: Yahya Hassan-besøg kræver massiv sikkerhed

Den store opmærksomhed fra flere sider skaber et stærkt brand, men der er også en bagside, mener Kresten Schultz Jørgensen.

- Det at en digter bliver et symbol for flere bevægelser, der posititvt og negativt forholder sig til ham, det betyder, at han bliver løftet op fra poesien til at være ikke bare almengyldigt, men et politisk brand. I den forstand kan man ikke nå højere på godt og ondt. Det handler jo ikke længere om digtene. Nu er Yahya Hassan blevet et symbol for en masse menneskers politiske kamp, siger brandingeksperten.

Et politisk ikon
- Vi er deroppe, hvor det er ekstremt interessant, men også ekstremt farligt.

- Hvad mener du? Højt at flyve - dybt at falde?

- Ja det kan man godt sige. Rent brandmæssigt finder du ikke en digter i Danmark, der når så højt lige nu. Jeg mener faktisk, vi skal tilbage til Michael Strunge og Dan Turell, for at se noget lignende. Hassan er en digter, han er en kulturel figur og et politisk ikon.

Yahya Hassans hårde tone og provokerende tekster har medført talrige dødstrusler og et overfald på Københavns Hovedbanegård. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Plus Konfliktløser: Yahyas uforsonlige tone årsag til muslimsk vrede

Yahya Hassan skal i dag læse op i Odense.

Oplæsningen skulle oprindeligt have foregået på Vollsmose Bibiliotek, men blev flyttet, fordi det ifølge politiet var et sikkerhedsmæssigt mareridt.

- Det vi skal præstere her, er 20 gange en fodboldkamp, har Fyns Politi tidligere sagt.

Oplæsningen skal istedet foregå på H.C. Andersen Skolen klokken 19. Ekstra Bladet er til stede og dækker arrangementet live.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere