Arbejder-boss: Johanne rullede den røde løber ud for Løkke

LO'chef er ikke i tvivl. Enhedslisten selv er skyld i, at Lars Løkke kan sole sig i finanslovsforlig

Chefen for LO, Harald Børsting, lægger ikke skjul på, at han er træt af Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten tirsdag aften.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er dybt, dybt skuffet og ærgerlig, siger han til TV2 News.

Han lægger hele ansvaret for den blå finanslov på skuldrene af venstrefløjspartiet.

- Enhedslisten rullede den røde løber ud for Lars Løkke, fastslår fagbossen, som står i spidsen for godt en million lønmodtagere.

Harald Børsting ville hellere have haft en aftale mellem regeringen og Enhedslisten.

Det er især det faktum, at aftalen ikke indeholder fuldt skattefradrag for kontigenten for at være medlem af en fagforening, der er surt set i formandens øjne.

Men Harald Børsting havde også set frem til en stærkere indsats imod social dumping, underbetalt arbejdskraft.

Han glæder sig dog over, at finanslovsaftalen indeholder et højere beskæftigelsesfradrag.

- Vores medlemmer får mere ud af at arbejde til næste år, konstaterer han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere