Så meget koster Yahya-showet

Det er ikke billigt at afvikle aftenens Yahya Hassan-oplæsning i Vollsmose

Her ses politiet i færd med at sikre området omkring H.C. Andersen. (Foto: Per Rasmussen)
Her ses politiet i færd med at sikre området omkring H.C. Andersen. (Foto: Per Rasmussen)

Her til aften går den voldsomt omdiskuterede digter Yahya Hassan på scenen og læser sine opsigtsvækkende digte op i bydelen Vollsmose i Odense.

Arrangementet har i dagevis været til debat, fordi en tidligere arrangeret oplæsning på bydelens bibliotek blev aflyst af sikkerhedshensyn.

Nu mener ordensmagten i den fynske storby at have styr på tropperne, og klokken 19 går det derfor løs med digtoplæsningen på H. C. Andersen Skolen.

Men det koster ikke gratis, når landets mest omtalte mand skal tale. Yahya Hassan er nemlig allerede blevet overfaldet en på Hovedbanegården i København og har modtaget talrige trusler.

Se også: Hotte Hassan sælger helt vildt

Kurt Nielsen, der næstformand i Fyns Politiforening, vurderer, at arrangementet koster et syv-cifret beløb.

- En million er lavt sat. Da vi havde urolighederne oven på eid-festen sidste år, hvor skadestuen blev angrebet kostede det to millioner, siger han til fagmediet dansk-politi.dk.

Ud over de kroner som går fra det fynske budget, skal man oveni regne udgifter til PET, militærets bomberyddere og politifolk fra to andre kredse, som er kaldt til for at hjælpe.

Fyns Politidirektør, Poul Løhde, vil ikke forholde sig til opgørelsen.

- Vi gør det ikke op i penge, siger han til Ritzau.

- Vi bruger de ressourcer, som vi skønner, er nødvendige, men heller ikke mere, fortsætter han.

Her til aften følger Ekstra Bladet arrangementet på H.C. Andersen Skolen tæt med reportager og live tv. Hold øje med ekstrabladet.dk hele aftenen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere