Mistanken om, at efterretningstjenesten NSA er brudt ind Microsofts globale netværk, får nu konsekvenser.
Den amerikanske IT-gigant vil styrke sit tekniske bolværk mod overvågning af internettrafikken gennem en stærkere kryptering. Det siger kilder med kendskab til sagen til Washington Post.
Se også: NSA kigger med: Radikale muslimer skal knaldes på pornoI oktober voksede mistanken om, at NSA er lykkedes med at infiltrere Microsoft-tjenester. Dokumenter, lækket af den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden, beskrev efterretningstjenestens operationer mod to af Microsofts rivaler, Google og Yahoo.
I papirerne bliver Microsofts Hotmail og Windows Messenger også nævnt.
Se også: Sag om amerikansk overvågning er nået til DanmarkLedelsen i Microsoft vil i denne uge beslutte, hvordan selskabet kan beskytte sin kunder bedre mod overvågning, og hvor hurtigt det skal ske, siger kilderne til avisen.
Selv om Microsoft siger, at virksomheden ikke har håndfaste beviser på, at den er udsat for overvågning fra NSA, siger selskabets chefjurist, Brad Smith, at det vil være "meget foruroligende" og muligvis i strid med forfatningen, hvis det er tilfældet.
Se også: Statens it-leverandør er tæt på NSAGoogle, Facebook, Yahoo og andre store teknologifirmaer er allerede begyndt at styrke deres netværk for at gøre det sværere for efterretningstjenester, private selskaber eller kriminelle at overvåge brugernes aktiviteter på internettet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.