Verdens første flydende by

'Freedom Ship' er planlagt til at blive 1371 meter lang og kan have 50.000 fastboende. Men foreløbig er den kun på tegnebrædtet - konsortium mener dog at kunne skaffe 60 milliarder kroner

Her er planen (Freedom Ship Internationale/Exclusivepix
Her er planen (Freedom Ship Internationale/Exclusivepix

Var det noget at flytte til en by, der også flytter sig?

Så er muligheden der - om nogen tid. Du skal kigge efter 'Freedom Ship', som er et projekt der har base i Florida, USA.

Men folkene bag mangler lige af skaffe 60 milliarder kroner, hvilket de anser for at være muligt.

Foreløbigt er den kun på tegnebrædtet, men ser allerede ganske imponerende ud.

Det er ikke længe siden vi her i landet kiggede beundrende på verdens største containerskib, Majestic Mærsk - også kaldet Mærsk Lines Triple-E containerskib. En 'lille jolle' på cirka 400 meter i længden.

Til sammenligning skal 'Freedom Ship' være på 1371 meter. 25 etager ombord rager 106 meter op i luften og skibet skal være 229 meter bred.

For der er tale om et skib.

Planen er, at den skal være opankret foran nogle af verdens største havne 70 procent af tiden, men ellers skal den sejle rundt. Den skal nå jorden rundt hvert andet år.

Det pt længste skib er 'Seawise Giant', som er lidt over 458 meter langt.

'Freedom Ship' er for stort til at lægge til i nogle havne, men det giver kun beskedne praktiske problemer, da det skal være udstyret med landingsbane for fly - op til 40 personer - og helikoptere på taget og anlæg til modtagelse af mindre skibe ved vandoverfladen.

Skibet - eller byen om man vil - hente energi fra solpaneler og fra bølgekraft. Turene på to år skal starte ved USAs østkyst og sejre til Europa over Atlanten. Derefter sættes kursen syd om Afrika til Australien. Herfra går turen til Asien og derfra over Stillehavet til USAs vestkyst. Herfra skal det så gå rundt om Sydamerika og tilbage til østkysten.

Der er plads til 50.000 indbyggere, 30.000 besøgende om dagen samt 10.000 overnattende gæster. Mandskabet er på 20.000.

Chefen for projektet, Roger M. Gooch, siger at det hele har været noget bremset af den internationale økonomiske krise.

- Men det sidste halve år har vi oplevet en større interesse.

Se flere billeder og video på Mail Online. Klik her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere