Mand hårdt kvæstet efter tigerangreb

En medarbejder i en australsk Zoologisk have er indlagt efter, at han blev angrebet af en bengalsk tiger

Tigeren angreb Dave Styles efter et 'show', hvor han legede med tigeren. (Foto:AP)
Tigeren angreb Dave Styles efter et 'show', hvor han legede med tigeren. (Foto:AP)

Den australske zoo-medarbejder Dave Styles var meget heldig at overleve, da han tirsdag blev overfaldet af den bengalske tiger Charlie i en australsk zoologisk have.

Dave Styles kendte ellers dyret særdeles godt, da han har taget sig af det, siden det var helt lille.

Alligevel sprang det farlige dyr på Dave Styles, der fik alvorlige skader i hovedet og på skulderen.

Flere chokerede vidner har fortalt den australske netavis couriermail.com.au, at tigeren efterfølgende hev Styles længere ind i det aflukkede tigerområde og ned i en lille sø af vand. Her blev han bidt i halsen og mistede en masse blod. Dave Styles blev reddet af et par kollegaer, der heldigvis befandt sig i nærheden.

Legede bare
På trods af angrebet mener direktøren for den zoologiske have ikke, at dyret skal aflives. Han forklarer, at tigeren blot troede at den legede.

- Det var intet ondt i det. Han blev bare revet med af situationen, siger Wes Mannon.

Heller ikke Dave Styles og hans familie kræver, at dyret skal dø.

- Jeg ved, at Dave og hans familie ikke vil have det, for det er ikke dyrets skyld. Så simpelt er det, lyder det fra direktøren.

Dave Styles har arbejdet med tigre siden 2005. Han er nu indlagt på Royal Brisbane Hospital, men er udenfor livsfare.

1 af 3 Dave Styles har passet tigeren Charlie, siden dyret var helt lille. (Foto:AP)
2 af 3 Kollegaerne i den zoologiske have reagerede hurtigt og fik reddet Dave Styles. (Foto: AP)
3 af 3 Tigeren angreb Dave Styles efter et 'show', hvor han legede med tigeren. (Foto:AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere