Tidligere var Politiets Efterretningstjeneste en arbejdsplads med smil og fantastisk stemning. I dag går folk rundt med stenansigter og bider verbalt ad hinanden ved den mindste anledning. Det fortæller Morten, som i mange år har været ansat i PET.
Han ønsker at være anonym, fordi han ikke vil retsforfølges for brud på sin tavshedspligt, og fordi en offentlig optræden kan skade hans muligheder for at blive forflyttet fra PET eller for at finde et nyt job. Noget han ønsker sig brændende, efter stemningen gennem de senere år er blevet kraftigt forværret i Politiets Efterretningstjeneste.
Se også: Skaarup: Gå af nu, Scharf- Ledelsen har ødelagt PET som arbejdsplads. De kører medarbejderne ekstremt hårdt psykisk, og det siver nedad som gift fra de øverste chefer til dem længst nede på gulvet.
- Jeg håber bare ikke, at bomben springer, før der er ryddet op herude, for medarbejderne er bare ikke på toppen, forklarer han.
Se også: PET-konflikten optrappesPå det personlige plan har Morten også oplevet, at hans nærmeste chef har taget ved lære af topcheferne i Politiets Efterretningstjeneste.
- Jeg kan komme med sindssygt mange historier om, hvordan der bliver styret med frygt herude. Selv har jeg blandt andet oplevet, at min chef har trukket mig til siden og sagt: ' Vi så helst, at du ikke var her. Ingen kan lide dig'. Når jeg så har spurgt, hvad problemet er konkret, så har han sagt, at havde de bare haft noget fagligt, så havde jeg været ude for længst.
Se også: Bødskov vil have PET-redegørelseHver tiende mobbet Mortens historie er kun en blandt mange, som gemmer sig bag tallene i den arbejdspladsvurdering, der blev lavet i PET i 2012. Her fortæller hver tredje ansatte i Politiets Efterretningstjeneste, at de ikke er tilfredse med arbejdsmiljøet, og hver tiende har været udsat for mobning.
Psykisk pres og terror kan have ubehagelige konsekvenser, og det husker Morten tydeligt fra en af de perioder, hvor hans chef var mest efter ham.
Se også: Rigspolitiet bekræfter PET-klage- Jeg har haft blackout af stress og er så ' vågnet' op og har måttet kigge på uret for at finde ud af, om det var morgen eller aften. Jeg har også kastet op af dårlige nerver og haft svært ved at få mit liv til at fungere, fortæller han.
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan der ligger flere konkrete klager over Jakob Scharf hos Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
Se også: Pia K: Jeg er rystet og rasendeI et af punkterne beklager medarbejderne sig over Scharfs opførsel over for det kvindelige personale til fester og sammenkomster.
- Til festerne er det altid det samme. Man kan se jagten i øjnene på ham. Hvem skal han nedlægge i aften. De unge piger taler åbent om, at de bliver nødt til at gemme sig i de store klumper af politifolk, så Scharf ikke får øje på dem.
Se også: PET-chef jokede med affæreI arbejdspladsvurderingen fra 2012 står der også, at to ud af tre medarbejdere i Politiets Efterretningstjeneste ikke stoler på ledelsens udmeldinger. Det genkender Morten også fra sig selv og sine nærmeste kolleger.
- Det er slet ikke som før i tiden. Alle er sure. Ingen gider at gøre noget ekstra. Intet initiativ. Du kan ikke få noget igennem. Tager du initiativ, risikerer du en psykisk lussing af rang. Så det lader folk selvfølgelig være med.
Se også: PET-chef gramsede løs til julefrokostEkstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra PET-chef Jakob Scharf.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.