– Jeg lover at gøre dig stolt, far

18-årige Chloe Arthurs far var en af de mindst otte dræbte i fredagens helikopterstyrt i Glasgow

Gary Arthur, 48, døde, da en politihelikopter fredag aften styrtede ned i en pub midt i Glasgow. Han efterlader sig blandt andet datteren, Chloe på 18 år. Foto: Scotland Police/PA
Gary Arthur, 48, døde, da en politihelikopter fredag aften styrtede ned i en pub midt i Glasgow. Han efterlader sig blandt andet datteren, Chloe på 18 år. Foto: Scotland Police/PA

Mens der søndag formiddag blev afholdt en stor mindegudstjeneste for ofrene for fredagens helikopterulykke i katedralkirken i Glasgow, var redningsarbejdere stadig ved at redde sårede ud af den ramponerede pub i midtbyen.

Otte mennesker er bekræftet dræbte, og skotsk politi har nu sat navne på tre af dem. En af dem er værtshusgæsten Gary Arthur, der befandt sig på pubben The Clutha, da en politihelikopter uden varsel styrtede ned i bygningen og tog taget med sig.

Se også: Søn: Far blev knust af helikopter



Se også: Tvivl om dødstal efter helikopterstyrt

Gary Arthur blev 48 år og efterlader sig blandt andet datteren Chloe Arthur, der er knust over tabet. Efter der var sat navn på hendes far som et af dødsofrene, skrev hun på sin Twitter-profil:

’Hvil i fred, far. Du vil altid betyde alt for mig, jeg lover at gøre dig stolt, jeg elsker dig af hele mit hjerte.’

Chloe Arthur spiller fodbold for den skotske klub Celtic, og hendes far var en stolt og trofast tilskuer på sidelinjen, selv om han holdt med Celtics ærkerivaler fra Glasgow Rangers. Blandt de fanatiske skotske fodboldfans betragtes det som meget storsindet.

Siden nyheden om Chloe Arthurs fars død er det væltet ind med kondolencer og støttende ord til den 18-årige pige på de sociale medier.

Se også: Holiday Inn omdannet til felthospital



Se også: Helikopter styrter ned i pub i Glasgow

De to andre navngivne dødsofre er piloten David Traill og politibetjenten Kirsty Nelis, der begge sad i den forulykkede helikopter, da den af endnu ukendte årsager drattede ned fra himlen fredag kl. 22.25.

Mere end 30 blev såret, og 14 personer er fortsat indlagt med alvorlige kvæstelser.

Ulykken har kastet lange skygger over den skotske nationaldag, St. Andrew’s Day, hvor planlagte fester og ceremonier mange steder blev forvandlet til mindegudstjenester for ofrene.

1 af 2 Chloe Arthur. Privatfoto
2 af 2 Gary Arthur, 48, døde, da en politihelikopter fredag aften styrtede ned i en pub midt i Glasgow. Han efterlader sig blandt andet datteren, Chloe på 18 år. Foto: Scotland Police/PA
0 kommentarer
Vis kommentarer