S: Scharf udsat for et utroligt pres

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, udtrykker respekt for PET-chefen Jakob Scharf, der har valgt at forlade posten

Trine Bramsen (Foto: Socialdemokraterne)
Trine Bramsen (Foto: Socialdemokraterne)

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, siger om PET-chef Jakob Scharfs fratræden:

- Jeg har stor respekt for hans beslutning. Jeg er glad for, at PET nu kan passe sit arbejde, og at man ikke skal læse om PET gennem beskyldninger mod hans person.

Ekstra Bladet har gennem måneder beskrevet, hvordan medarbejderne i PET har klaget over ledelsen og at de har afbrudt samarbejdet.

PET-chef Jakob Scharf træder tilbage

- Der er ingen tvivl om, at han har været udsat for et utroligt stort pres. Der har været beskyldninger, som har været mere eller mindre dokumenterede. Der er ingen tvivl om, at det har store personlige konsekvenser for en offentlig ansat, der er udsat for så stort et pres, siger Trine Bramsen til Ekstra Bladet.

Ordføreren er klar over alvoren i dækningen af ledelses-problemerne i efterretningstjeneste.

- Det har haft store konsekvenser for PET og PET’s omdømme. Det er på den baggrund, at Jakob Scharf har truffet beslutningen, siger Trine Bramsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer