Nye sammenstød mellem politi og demonstranter

Uroen blusset op igen i Bangkok

Nye uroligheder i Thailand (Foto:Sakchai Lalit)
Nye uroligheder i Thailand (Foto:Sakchai Lalit)

Uroen mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter er atter blusset op i Bangkoks gader, rapporterer flere medier.

Politiet bruger netop nu tåregas mod demonstranterne. De svarede igen med at kaste blandt andet sten mod de udsendte betjente.

I følge AP er mere end 60 skoler lukkede i dag i Thailand og mange af de ellers så flittige thaier holder sig hjemme fra arbejde af sikkerhedsmæssige hensyn.

Fire mistet livet
70.000 deltog i protesterne i går, hvor politiet indtog en forholdsvis tilbagetrukket rolle. Fire har indtil nu mistet livet.

Demonstranterne kræver, at premierminister Shinawatra omgående trækker sig fra posten.

Der er ikke uro på de typiske feriesteder, hvor mange danskere i netop december og januar tager til. Alle udlændinge opfordres af deres respektive ambassader til at undgå enhver form for demonstrationer i Bangkok.

Særligt den franske ambassade har indtrængende bedt franskmænd i landet om at holde sig inde, oplyser AP.

Militæret i ro
De politiske uroligheder har hærget ikke mindst Bangkok med vekslende intensitet siden 2006, hvor den nu siddende premierministers bror, Thaksin Shinawatram blev tvunget til at gå af ved et militærkup.

Militæret har denne gang sagt, at man vil holde sig neutral i balladen. Men hærleder og general Prayuth Chan-ocha har indtrængende bedt politiet om ikke at bruge magt.

Hvis urolighederne optrappes, kan det ramme Thailands økonomi hårdt. Både investorer og turister vil trække sig fra landet, rapporterer AP.

0 kommentarer
Vis kommentarer