Så voldsom bliver stormen

Torsdag byder på en hidsig omgang storm, der rammer Danmark lige i smasken

En større storm rammer danskerne lige i smasken sen torsdag eftermiddag. (Foto: Adrian Joachim)
En større storm rammer danskerne lige i smasken sen torsdag eftermiddag. (Foto: Adrian Joachim)
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

- Et stormlavtryk vil onsdag eftermiddag blive dannet nordvest for de britiske øer og ramme Danmark lige i smasken torsdag eftermiddag.

Det fortæller metereolog Thomas Alsbirk fra Vestas og Vejret.dk til Ekstra Bladet.

Stormlavtrykket vil bevæge sig fra vest mod øst hen over det centrale Skandinavien og vindfelterne med stormstyrke vil ramme Vadehavet og Esbjerg sen eftermiddag torsdag med forhøjet vandstand til følge. Herefter vil den suse videre ud i hele landet.

- Omkring midnat natten mellem torsdag og fredag vil der være storm i hele landet, siger Thomas Alsbirk.

Der er endnu ikke tegn på, at stormen kommer til at overgå vindstødsrekorderne, som indtraf 28. oktober, men på den anden side kan det heller ikke afvises, at det sker.

- Stormens intensitet gør, at den kan virke voldsommere, da den vil vare i længere tid og dække et større geografisk område. Og det kan heller ikke udelukkes, at vi når op på rekordhøjder, siger Alsbirk.

Dermed er der lagt op til, at i hvert fald Storebæltsbroen og Øresundsbroen vil blive lukket, når vi nærmer os midnat, og at flere færgeoverfarter vil blive indstillet.

Det meste af fredagen vil også byde på kraftige vindstød, og i weekenden kan der forventes sne og temperaturer omkring frysepunktet.

Følg udviklingen på vejret.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer