Stormen Sven stopper færger og tog i Sverige

Cirka 20 togstrækninger lukkes for trafik begyndende fra klokken 12 med strækningen Malmø-Ystad og Simrishamn

Stormen, der torsdag er blæst ind over Skandinavien, kommer til betyde aflyste tog og færger i Sverige, hvor stormen er døbt Sven. I Norge er lufthavne og veje lukkede.

Sven ventes at kaste omkring 40 centimeter sne ned over den centrale del af landet, og der ventes stormbyger i det sydlige Sverige.

Se også: Bodil har ramt Danmark

Cirka 20 togstrækninger lukkes for trafik begyndende fra klokken 12 på strækningen Malmø-Ystad og Simrishamn.

Også færgeruter i det sydlige Sverige aflyses, og vejdirektoratet advarer bilister om, at de bør tilpasse hastigheder til vejret.

I Norge har man torsdag morgen måtte aflyse flyafgange, og flere større lufthavne har været lukket, skriver VG.

Se også: Lufthavne ruster sig mod stormen Bodil

Selskabet Avinor, der står for driften af landets lufthavne, mener imidlertid at kunne gennemføre meget af flytrafikken i løbet af torsdagen med forsinkelser.

Også flere hovedveje over fjeldet har været lukket på grund af det dårlige vejr.

0 kommentarer
Vis kommentarer