Bodil har ramt Danmark

Lige nu farer en stormende kuling ind over vestkysten - der er allerede målt vindstyrker på 21 meter i sekundet

Stormen har ramt vestkysten med 21 meter i sekundet - den vil blive meget kraftigere senere i dag. (Polfoto: Arkiv)
Stormen har ramt vestkysten med 21 meter i sekundet - den vil blive meget kraftigere senere i dag. (Polfoto: Arkiv)

Hjælp os: Send gerne billeder af stormen og hvilken by du er fra. Send gerne dit telefonnummer med og mail det til 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

Bodil Storm er ved at tage et kraftigt favntag om Danmark - og de første målinger ude ved vestkysten ved Horns Rev, ved Blåvand og Esbjerg, viser 21 sekundmeter, lyder meldingen fra Ekstra Bladets vejrtjeneste, vejret.dk.

- Der er vi oppe på stormende kuling, og vindstød af stormstyrke. Så det ligger og venter på os, siger meteorolog Thomas Alsbirk til Ekstra Bladet.

Ud på formiddagen vil der være en stormende kuling langs vestkysten flere steder.

Se også: Forsikringsselskab før stormen: Vi har sindssygt travlt

- Middelvindene når op på stormstyrke omkring middagstid ved Hvide Sande, og Thorsminde, og herefter er det den sydlige del af vestkysten samt vadehavsregionen, der får storm i løbet af eftermiddagen, og der er nogle af vindfelterne, der er oppe på orkanstyrke i løbet af eftermiddagen, siger Thomas Alsbirk.

Se også: Stormen gør skoven livsfarlig

Han fortæller, at de første vindstød af orkanstyrke vil indfinde sig ved vestkysten sidst på eftermiddagen imellem klokken 16 og 18.

Senere i aften ved 21-22 tiden risikerer hele landet at få vindstød af orkanstyrke med middelvinde fra storm til stærk storm.



- Det er en vedholdende bandit vi har med at gøre her, siger Thomas Alsbirk.

Han fortæller, at man godt kan identificere satellitbilleder af Bodil Storm mellem det nordlige Skotland og det sydvestlige Norge.

0 kommentarer
Vis kommentarer