Se om du må stoppe arbejdet i stormen

Når Bodil ventes at tage fart bliver det formentlig for farligt at arbejde udendørs. Stop blot arbejdet, hvis du finder det sikrest, forklarer Byggefagenes Samvirke

Masser af folk med udendørs arbejde går lige nu og overvejer, om de kan fortsætte arbejdet uden at sætte deres sikkerhed over styr.

Og allerede i går begyndte de at ringe efter råd og vejledning hos Byggefagenes Samvirke, skriver de i en pressemeddelelse.

Men hvis du arbejder på stillads eller i en skov, hvor træerne truer med at vælte ned over dig, så frygt ej.

Reglerne omkring sikkerhed på arbejdspladsen er nemlig krystalklare, fastslår formanden for sikkerhedsudvalget i Byggefagenes Samvirke, Freddy Ridderhaugen.

Det er nemlig dig selv på stedet, som vurderer, om der er risiko ved at fortsætte arbejdet.

- Så er det op til mester at sætte folk til andet arbejde, påpeger Freddy Ridderhaugen.

Fyring udelukket
Og skulle chefen være uenig i din vurdering, så er det egentlig underordnet. Du kan ikke blive fyret.

- Selv i den situation er det den enkelte ansatte, der efter § 17 skal vurdere, om han mener, at sikkerheden er i orden. Det kan ikke bruges som grund til at en mester skiller sig af med ansat, siger sikkerhedsudvalgsformanden.

Hvis håndværkere bliver sendt hjem fra job med henvisning til vejret, så kan de, hvis de er på overenskomst og medlem af en a-kasse, have ret til såkaldt vejrlig.

Det betyder, at arbejdsgiveren skal udbetale erstatning for de tabte arbejdstimer.

Læs mere om vejrlig her.

Ved du noget om stormen, som du mener, vi bør vide. Kontakt 1224@eb.dk eller send SMS til 1224.

0 kommentarer
Vis kommentarer