Politiet: Hold jer indenfor

Tre politikredse fraråder al unødvendig udgang - andre kredse advarer

Politiet er på overarbejde i stormen. Her spærrer det af ved Storebæltsbroen. (Foto: Per Rasmussen)
Politiet er på overarbejde i stormen. Her spærrer det af ved Storebæltsbroen. (Foto: Per Rasmussen)

Bor du i Sydøstjylland, Sønderjylland eller på Fyn, kan du godt forberede dig på en eftermiddag og aften indendøre.

Politiet i de tre kredse fraråder nemlig al unødvendig færden udendørs på grund af den voldsomme storm Bodil.

- Al unødig udkørsel og ophold udendørs frarådes på grund af væltede træer, løse tagsten og nedfaldende el-ledninger, skriver Sydøstjyllands Politi på Twitter.

Se også: Danskerne møder stormen: Voldsommere end sidst



Se også: Bodil hærger: Flere færger må blive i havn

- Det indskærpes på det kraftigste, at al unødig udkørsel og ophold udendørs frarådes i hele politikredsen, lyder det videre.

Tagsten er også blæst af bygninger flere steder i Syd- og Sønderjylland, oplyste politiet før klokken 13.

Stormen Bodil gik i land på den jyske vestkyst, men også på Sjælland melder politiet om fare ved at gå ud.

- Melding om løse tagsten i Slotsgade i Slagelse. Pas på hovedet, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Se også: Bent og Basserne er strandet ved Storebælt



Se også: Stormen tager til: Flere tagsten er blæst af

Ved 15-tiden var der kun meldinger om lettere tilskadekomne.

Ordensmagten opfordrer i øvrigt folk til at tænke sig om, inden de taster 112.

Hertil kan man kun melde om akutte og farlige hændelser, lyder det.

0 kommentarer
Vis kommentarer