Bodil fanger danskere på ø

Se sydfynske broer blev spærret allerede ved middagstid. Det skete så hurtigt, at flere nu er strandet på Fyn, Langeland og Tåsinge

(FOTO: PRIVAT).
(FOTO: PRIVAT).

Er du fanget på grund af stormen Bodil og har lyst til at fortælle din historie, så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Flere blev fanget på Fyn, Tåsinge og Langeland, da flere broer i det sydfynske område blev lukket allerede ved middagstid.

Og da stormen Bodil ikke har tænkt sig at slippe sit tag i Danmark indtil videre, må de strandede overnatte på øerne.

Se også: Stormen lammer hele Danmark: Politiet fraråder at gå ud

- De er blevet indkvarteret forskellige steder, hvor der bliver tager sig kærligt af dem. De får lidt og drikke og spise, lyder det fra Fyns Politi.

Fyns Politi har nu et foreløbigt overblik over, hvor mange der er strandede på Fyn, Langeland og Tåsinge på grund af de lukkede broer.

35 personer har fået husly på Tåsingeskolen på Tåsinge.

25 personer har fået husly på Kompetencecenter Langeland i Rudkøbing.

14 personer har fået husly på Brandskolen i Svendborg.

Den sidste melding løs på, at broerne tidligst ville åbne igen omkring klokken to i nat.

Hvis man er nødstedt og har brug for overnatning, kan man kontakte politiet på telefon 114.

Der er oprettet indkvartering på Tåsingeskolen, Sundhøjafdelingen på Tåsinge, Kompetencecentret i Rudkøbing, Brandskolen i Svendborg og på Hotel Comwell i Middelfart.

Lige er omkring 100 personer indkvarteret på Fyn og øerne.

400 skal indkvarteres

Også i Jylland betyder Bodil, at flere danskere må finde alternativ indkvartering.

Sydøstjyllands Politi tweeter, at 400 passagerer er strandet i Fredericia.

Politiet er nu ved at finde indkvartering i fællesskab med kommunen.

De melder nu, at passagererne indkvarteres på Fredericia Idrætscenter.

Er du fanget på grund af stormen Bodil og har lyst til at fortælle din historie, så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer