Togtrafikken lukker ned: Sådan kører busserne

Flere busruter er allerede påvirket af stormen - få overblikket over landets busser her

Busserne i Aarhus kører fortsat efter planen. (Foto: Claus Bonnerup)
Busserne i Aarhus kører fortsat efter planen. (Foto: Claus Bonnerup)

Hjælp Ekstra Bladet: Send billeder af stormen og husk at skrive, hvilken by du er fra. Send også gerne dit telefonnummer med - til 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

Når Banedanmark fra omkring klokken 14 begynder at lukke ned for togtrafikken i hele Danmark, betyder det ikke, at alle muligheder for at komme hjem fra skole og arbejde forsvinder.

Indtil videre kører mange af landets busser nemlig fortsat efter planen - få overblikket her:

Sjælland, Lolland og Falster
Movia melder om flere forsinkelser, og havnebusser er blevet aflyst. Movia dækker hele Sjælland samt Lolland og Falster.

Klokken 18 melder Movia, at linje 32, 30, 438, 439, 460 er indstillet

- Vi holder løbende øje med, hvor stormen rammer, og hvor hårdt den rammer. Vi vil køre så længe, det er sikkert for passagerne, lyder det fra presseafdelingen hos Movia.

Følg trafiksituationen på Sjælland, Lolland og Falster her

Fyn:
Flere af busserne på og omkring Fyn kører allerede med store ændringer, da flere broer er blevet lukket. Således er ruter, der kører over Langelandsbroen påvirket, ligesom rute 250 vil blive ramt, for Svendborgsundbroen, Siødæmningen og Langelandsbroen er lukket.

I Odense, Svendborg og Middelfart er bybusserne indstillet.

Følg trafiksituationen på Fyn her

Nordjylland:
I Nordjylland er flere ruter indstillet. De resterende kører med forsinkelser på op til 20 minutter.

Det melder Nordjyllands Trafikselskab.

Følg trafiksituationen i Nordjylland her

Midtjylland:
Bybusserne i Aarhus er indstillet. Det samme er næsten alle regionale busser, melder Midttrafik klokken 18.

- Vi har selvfølgelig tæt kontakt til alle busselskaber, som melder ind løbende - vi følger stormen minut for minut, og det hele kan jo have ændret sig om en halv time, lyder det fra presseafdelingen.

Følg trafiksituationen i Midtjylland her

Sønderjylland :
Adskillige busruter er allerede lukket ned i Sønderjylland, der som det første sted er blevet ramt af stormen Bodil, mens andre ruter kører med reviderede køreplaner eller forsinkelser.

Følg trafiksituationen i Sønderjylland her

0 kommentarer
Vis kommentarer