Stormen lammer hele Danmark: Politiet fraråder at gå ud

Flere steder i landet fraråder politiet nu al unødvendig udgang, da stormen Bodil blæser tagsten og træer ned

(FOTO: RENÈ SCHÛTZE).
(FOTO: RENÈ SCHÛTZE).

Stormen Bodil tog for alvor fat i Danmark torsdag ved middagstid, men det er slet ikke slut endnu.

Stormen Bodil har fået samtlige politikredse i landet til at råde danskerne til at blive inden døre. Men torsdag aften kommer Syd- og Sønderjyllands Politi, som de første med en prognose for, hvordan det igen er sikkert at gå ud.

- Vi regner så småt med at kunne ophæve vores råd om, at man ikke kører ud/opholder sig ude omkring klokken 03.00 i nat, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Related content

Midt- og Vestjyllands Politi har indkaldt ekstra mandskab til at tage sig af de mange opkald til 112 og 114.

- Himmel og jord står i et. Vi bliver kimet ned på 112. Tagsten blæser ned, hele tage er ved at blæse af og træer vælter overalt, siger vagtchef Kjeld Nedergaard til Ritzau.

Se også: Billund Lufthavn lukker - forsinkelser i København

Sydsjællands Politi har meldt om et væltet træ på landevejen mellem Næstved og Rønnede. Politiet er i gang med oprydningsarbejdet.

Hos Sydjyllands Politi advarer man om ekstremt glatte veje, da køretøjer ikke kan komme ud og salte vejene.

Også på Sjælland melder politiet om fare ved at gå ud.

Se også: Banedanmark stopper togtrafikken i Danmark

- Melding om løse tagsten i Slotsgade i Slagelse. Pas på hovedet, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Med en strøm af advarsler via Twitter har politiet flere steder i landet bedt borgerne om at være opmærksom på trampoliner og andre ting, som vinden kan flytte rundt på.

På flere politistationer har man forberedt sig på flere opkald end normalt fra borgerne.

Flere steder i landet samarbejder politiet og Vejdirektoratet, når det gælder spørgsmål om lukning af broer og andre veje.

Se også: Dige bryder sammen ved Vadehavet

- Jeg synes, folk kører pænere i dag end normalt, fortæller talsmanden hos Midt- og Vestjyllands Politi, Kurt Stenfeldt.

Ordensmagten opfordrer i øvrigt folk til at tænke sig om, inden de taster 112.

Hertil kan man kun melde om akutte og farlige hændelser, lyder det.

0 kommentarer
Vis kommentarer