75 mand arbejder på at sikre Vikingeskibsmuseet

Forhøjet vandstand truer museum i Roskilde

(Foto: Thorleif Ravnbak/Ekstra Bladet)
(Foto: Thorleif Ravnbak/Ekstra Bladet)

40 mand fra Beredskabsstyrelsen og 35 andre har natten igennem knoklet for at få sikret Vikingeskibsmuseet i Roskilde med sandsække og træplader.

Stormen Bodil har nemlig blæst vandstand 'ud af kurs', og vandet forventes i eftermiddag at nå så vilde højder, at Vikingeskibsmuseet er i stor risiko for at blive oversvømmet.

Se også: Efter Bodil: Her kommer vandet

De 75 mand har arbejdet på at sikre museet, der ligger på bunden af Roskilde Fjord, siden klokken 1.30 i nat og har blandt andet hamret plader på vinduerne indefra, så de kan stå imod et eventuelt pres fra vandet, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Derudover er der lagt sandsække og plastik hele vejen omkring den godt en halv meter høje sokkel på bygningen, ligesom der er lagt store sten rundt omkring.





- De har pakket hele soklen ind, fortæller Ekstra Bladets udsendte, som også har talt med et medlem af Beredskabsstyrelsen.

- Vores melding er, at vandstanden vil toppe i eftermiddag, siger Morten Havaleska, der er frivillig i Beredskabsstyrelsen. Han har arbejdet på at sikre Vikingeskibsmuseet hele natten - efter en lang arbejdsaften på sit almindelige arbejde.

Se også: Vandene stiger - kan ende med evakueringer

Han fortæller desuden, at arbejdet er ved at være klaret, men et mindre beredskab bliver på stedet med pumper, så man er klar til at afhjælpe de værste skader, hvis vandet alligevel bryder gennem.

Også bygninger omkring museet er i fare for at få massive vandskader, hvis vandstanden som forventet stiger yderligere.





Fra museumsdirektør Tinna Damgaard-Sørensen lyder en stor bekymring for museet.

- Vi har ikke sovet meget i nat, siger hun til Ekstra Bladet.

- Men vi håber på det bedste, tilføjer hun.

1 af 5 (Foto: Thorleif Ravnbak/Ekstra Bladet)
2 af 5 (Foto: Thorleif Ravnbak/Ekstra Bladet)
3 af 5 (Foto: Thorleif Ravnbak/Ekstra Bladet)
4 af 5 (Foto: Thorleif Ravnbak/Ekstra Bladet)
5 af 5 (Foto: Thorleif Ravnbak/Ekstra Bladet)
0 kommentarer
Vis kommentarer