Mandelas sejre - og fiaskoer

95-årige Nelson Mandela har gjort rigtig meget godt for Sydafrika. Men ikke alt er lykkedes for den tidligere præsident

Nelson Mandela har efter et langt og begivenhedsrigt liv givet op. Og den 95-årige tidligere præsidents begravelse har været planlagt ned til mindste detalje i de sidste tre år.

Nelson Mandela var søn af en høvding og blev adopteret af en anden høvding, da hans far døde, da Mandela var ni år gammel. Han var udset til en fremtrædende plads i stammen, men flygtede for at undgå et arrangeret ægteskab. POLFOTO Tæt på Livsfangen blev sit lands fader

- Han får en statsmandsbegravelse og skal ligge på 'lit de parade' ved regeringsbygningen i Pretoria. Derefter skal han transporteres igennem Sydafrika for endelig at blive stedt til hvile i et landområde i det østlige Cape, hvor han voksede op, fortæller ekspert i Sydafrika Morten Nielsen, som er sekretæriatsleder i Afrika Kontakt. Han har selv mødt Nelson Mandela flere gange.

- Mandela var et utrolig sødt menneske. Meget uformel. Og så havde han en helt speciel evne til at kunne huske folks navne. Han var fantastisk dynamisk og meget morsom, lyder det.

Tæt på Ti mindeværdige Mandela citater

Vil sørge i ugevis
Hele landet vil formentlig - i flere uger sørge over tabet af Sydafrikas landsfader, der på trods af, at have brugt en stor del af sit liv i fængsel, fik skabt store resultater for sit land, mens han levede. Men der var også ting, som selv en mand af Mandelas kaliber ikke kunne klare, forklarer Morten Nielsen.

Sejrene:

Slut med Apartheid
- Nelson Mandelas største sejr var, sammen med sin bevægelse, ANC, at få afskaffet Apartheid i 1994. De fleste af verdens politikere troede dengang, at der ville gå lang tid, før det rent faktisk skulle lykkedes også at afskaffe arven efter raceadskillelsen. Men det er mere eller mindre sket med en enkelt generations hårdt arbejde. Og det er Mandelas fortjeneste.

International fremtid
- Mandela fik Sydafrika ind i det internationale samfund og fik fjernet de sanktioner og blokader, der var fremsat mod Sydafrika på grund af Apartheid-styret.

- Med Mandela i spidsen gik landet fra at være en paria, som ingen ville have noget med at gøre til at indgå i internationale sammenhænge.

Retfærdigt retssystem
- Med sine 27 års erfaring med at sidde i fængsel, har Mandela gjort rigtig meget for at få opdateret retssystemet i landet. Han har kæmpet hårdt for at afskaffe livstidsdomme og dødsstraf.

- Han har selv oplevet at have begge dele hængene over hovedet og ved, at det ikke afhjælper kriminalitet. Nelson Mandela har desuden udtalt, at 'så længe jeg lever' vil der ikke være dødsstraf i Sydafrika. Så det bliver spændende at se, hvad fremtiden vil bringe på den front.

ANCs hemmeligheder
- Nelson Mandela åbnede op for sit parti ANC's hemmeligheder, da han stod frem i Sandheds-og forsonings kommisionen.

- Han lagde alt frem og pådrog sig det fulde ansvar for den vold, der var sket gennem tiden. Flere mennesker var blevet myrdet, og deres familier kunne få vished om, hvad der var sket.

Landsfaderen
- Han har samlet landet til en nation, som dets borgere kan være stolte af. Selvom der stadig er forskel på rig og fattig og det ber de hvide der er de rige og de sorte de fattige, så har alle Sydafrikanere en national forståelse. Og det er sket med blandt andet med VM i Rugby i 1995 og fodbold-VM i 2010, hvor Mandela spillede en aktiv rolle.

Her gik det knap så godt:

- I 1996 lavede man i ANC en strategiændring, der ændrede den 'sammen kan vi bygge fremtiden' til 'enhver er sin egen lykkes smed'. Man ville sætte gang i den økonomiske udvikling i landet og med devisen om, at hvis først økonomien rullede, så ville det gavne alle. Man skulle bare sætte sig ned og vente på at tingene blev bedre. Og de venter for så vidt stadigvæk.

Udnyttede ikke magten

- Efter Mandela som 75-årig leder af ANC blev valgt som Sydafrikas første demokratisk valge præsident i 1994, opnåede han hurtigt stor international anerkendelse. Det udnyttede han ikke til at få rettet op på de uretfærdigheder, der var sket op til - og under Apartheid. Blandt andet at få omfordelt den jord og andre naturressourcer, der blev tyvstjålet fra de sorte af datidens regering.

- Både USA og Europa truede godt nok med både sanktioner og militær, hvis man bevægede sig i den retning, da de igennem mange år havde profiteret af Sydafrikas ressourcer. Men Mandela havde været manden, der kunne have fået det igennem.

Kriminalitet og fattigdom
- Sydafrika er - og har altid været et af de mest voldelige lande i verden. Og det har Nelson Mandela ikke formået at ændre. Og det hænger sammen med den utrolige fattigdom, der hersker og som er utrolig svær at få bugt med. Mange - især sorte, får ingen uddannelse og har derfor svært ved at få job. Mange 'flygter' derfor fra tilværelsen med stoffer og alkohol.

- Man skal også tænke på, at samfundet nærmest er bygget op omkring kriminelle bander, fordi der er så mange af dem. Bander som opererer med narko og menneskehandel og har lange tråde ind i politiet og andre myndigheder. Men 'heldigvis' kan man sige, at 98 procent af de mord, der sker i Sydafrika, går ud over bandemedlemmerne selv.







0 kommentarer
Vis kommentarer