Godt nyt for evakuerede: Stormflod aftager langsomt

De sidste to timer er vandet langsomt begyndt at falde - men det går langsomt for fjordene, oplyser DMI

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Oversvømmelserne er på retur, men det går langsomt for fjordene, oplyser DMI. Roskilde Fjord er 2,01 meter over daglig vandstand - det er ikke målt i 100 år.

Vagtchef hos DMI, Michael Skelbæk siger, at i de sidste to timer er vandet faldet.

Se også: Bodil var vildere end Allan

- Det går langsomt, men støt og roligt falder vandet på Øresundskysten. Det viser målingen i Hornbæk havn, og det betyder, at vandstanden i havnene på hele Øresundskysten falder, siger Michael Skelbæk.

Hårdest ramt er Roskilde Fjord.

Se også: Klar til evakuering - vandet stiger

- Kystdirektoratet har en oversigt over 100 års hændelser, og den viser en vandstand på 1,53 meter. Det er ikke et fuldt omfattende statistisk materiale, men det siger noget om, at det der foregår i Roskilde Fjord er ret voldsomt, siger Michael Skelbæk til Ritzau.

0 kommentarer
Vis kommentarer