Stormen rammer Danmark som en hammer

Ny prognose: Se hvordan uvejret vil hærge landet - time for time

Stormen Bodil er klar til at aflægge Danmark et næsten 24 timer langt besøg. (Foto: Vejret.dk)
Stormen Bodil er klar til at aflægge Danmark et næsten 24 timer langt besøg. (Foto: Vejret.dk)

Danskerne bør forberede sig på et langvarigt og voldsomt uvejr, når stormen Bodil rammer landet torsdag og fredag. Det fortæller Ekstra Bladets vejrmand efter at have studeret de seneste prognoser.

- Vi får en hård, landsdækkende storm af lang varighed med vindstød af orkanstyrke. Stilladser kan vælte og tagsten blæse af, så det er en god ide at holde sig inden døre, siger meteorolog for vejret.dk Thomas Alsbirk.

Allerede ved 9-tiden torsdag morgen melder stormen sin ankomst på vestkysten - herefter bevæger den sig østpå.

Og stormen slipper ikke sit greb om Danmark lige med det samme. Mange danskere vil vågne op til stormvejr igen fredag - tilsat sne og slud.

Ifølge Thomas Alsbirk viser prognosen, at stormen rammer Danmark tidligere end antaget.

- Det er et ekstremt hurtigtgående lavtryk, der bevæger sig mod øst. Det starter tidligt, og så går vejret ellers mere og mere amok, siger han.

Se også: Her lammer Bodil trafikken

Torsdag middag vil Bodil have blæst sig op til fuld stormstyrke ved Hvide Sande og Esbjerg, hvor der også vil forekomme vindstød med orkanstyrke.

Vindstødene kan nå op til 140 kilometer i timen. Samtidig vil regn komme fra vest, og der vil i løbet af dagen være nedbør de fleste steder i landet.

Se også: Rasende far: At lukke skolen på grund af stormen er latterligt

Frem til klokken 16 vil stormen især hærge det sydvestlige Jylland.

- På dette tidspunkt har Kattegat-regionen omkring Aarhus endnu ikke for alvor fået 'vindhammeren' at mærke, siger meteorologen.

Se også: Stormen gør skoven livsfarlig

Men det er en stakket frist. Ved 17-tiden rammer stormen med fuld styrke syd for Fyn og i den vestlige del af Østersøen.

Fra klokken 18 raser stormen over Fyn og det sydlige Sjælland, og ved 20-tiden vil stormen dække hele landet - også det nordlige Jylland og hovedstaden.

- København er lidt speciel, fordi det er et af de østligste punkter i landet, og hovedstaden får derfor stormen til sidst, siger meteorolog Thomas Alsbirk til Ekstra Bladet.

Stormen vil være kendetegnende ved sin vedholdenhed og lange varighed. Oktoberstormen var overstået på få timer, men Bodil bliver i Danmark i næsten et døgn.

Ved midnatstid vil stormen således fortsat rase over hele landet samt i Kattegat, Østersøen, Nordsøen, viser prognosen.

Se også: Før stormen: Her er de i julepynt-panik

Og fredag morgen vil der stadig være storm ved Bornholm, Lolland Falster og på vestkysten ved Esbjerg og Hvide Sande, oplyser meteorologen.

Men det er ikke kun storm, danskerne vågner op til fredag. Luften er nemlig i mellem tiden blev iskold, hvilket kan give snebyger og slud.

Først fredag morgen ved 08-tiden vi stormen være nedgraderet til hård og stormende kuling, men der kan stadig være vindstød med stormstyrke til langt ud på dagen.

Se grafik - sådan rammer stormen:

 

0 kommentarer
Vis kommentarer