Storm-nørderi: Prognosen siger fuldblods-storm

Stormen, der rammer Danmark torsdag, bliver først 'født' i løbet af de næste timer

Den storm, som rammer Danmark torsdag, eksisterer slet ikke endnu. (Foto: Ekstra Bladet)
Den storm, som rammer Danmark torsdag, eksisterer slet ikke endnu. (Foto: Ekstra Bladet)

Der bliver i disse sekunder foretaget millioner af meteorologiske beregninger, der alle forsøger at forudse, hvad det er for en type storm, som rammer Danmark i løbet af torsdagen.

For som det ser ud nu, så eksisterer den slet ikke endnu.

- Jeg kan kun se en lille bitte bølge på polarfronten syd for Grønland, siger meteorolog for Vestas Wind Systems og vejret.dk Thomas Alsbirk til Ekstra Bladet onsdag middag.

Se også: DSB varsler ændringer under stormen: Lav en plan B

Han forklarer, at det kun er ved hjælp af en masse beregninger ud fra satellitbilleder, samt vind, temperatur og fugtighedsmålinger over land og over hav fra fly og målestationer, at det er muligt at forudse så tidligt, hvad der er i vente.



Sådan ser det ud onsdag kl. 13.00.
Sådan ser det ud onsdag kl. 13.00.


Disse data bruges til at spinne de meteorologiske modeller op.

- Det er kun ved brug af fysikkens love, at et kendskab til atmosfærens tilstand, på et givent tidspunkt, i kombination med ekstremt stor computerkraft, at det er muligt at regne sig frem til, hvad der kommer til at ske i den stormudvikling, som den vi har i vente, siger han.

Se også: DMI: Torsdagens storm hedder Bodil

- Databehandlingen er enorm, fordi der er millioner af ligninger, der skal løses, før man kan få et præcist output. Vi sidder ikke og gætter, men bruger meteorologiske modeller, som jo bygger på fysiske beregninger og er videnskabeligt verificerede. Det er kun derfor, at vi kan spore en storm så tidligt, selvom den faktisk dårlig nok er 'født endnu', siger Thomas Alsbirk.

- Vi kender ikke atmosfærens tilstand perfekt, men vi prøver så godt vi kan. Og jo bedre vi kender atmosfærens præcise tilstand, desto mere præcise prognoser kan vi lave frem i tiden, siger han.

Atmosfærisk bombe
Thomas Alsbirk forklarer, at der lige som 28. oktober er tale om en såkaldt atmosfærisk bombe.

- Det der i morgen bliver en fuldblodsstorm over Danmark, er i dag blot en lille bitte bølge på Polarfronten ved Sydgrønland med et tryk på ca. 1007 hPa, forklarer han.

hPa er en forkortelse for 'hektopascal', som meteorologerne bruger til at måle lufttryk.

- I morgen, et døgn efter, så vil bølgen have udviklet sig til et dybt lavtryk med centrum nær Sydnorge med centertryk på blot 966 hPa. Det vil sige, at trykket vil falde fra 1007 hPa til 966 hPa på 24 timer, og det klassificerer lavtryksudviklingen i den tunge ende af en klasse ét atmosfærisk bombe på Bergeron skalaen (, siger Thomas Alsbirk.

Related content



Sådan ser det ud torsdag kl. 22.00
Sådan ser det ud torsdag kl. 22.00


En af de mere berømte storme, som den der ramte Danmark i 1999, var også en atmosfærisk bombe.

- Her så man et fald i trykket på 51 hPa på 24 timer, hvilket gjorde den til en klasse to atmosfærisk bombe. Det vil sige, at den storm som nærmer sig Danmark, ikke kommer til at udvikle sig helt så kraftig, som den vi havde i 1999. Men der er overvejende sandsynlighed for, at den bliver i den høje ende af klasse ét, forklarer Thomas Alsbirk.

Stormens natur har ændret sig en smule i de seneste målinger fra omkring midnat, som er blevet tilgængelige i løbet af formiddagen.

- De nyeste kørsler giver ikke helt de samme middelvinde med orkanstyrke over områder af Nordsøen, men vi får stadig vindstød af orkanstyrke, siger han.

Se også: Stormen kan ramme tidligere end ventet

Har du fotos af stormskader fra sidst og/eller send foto sfra morgendagens storm til 1224@eb.dk

Følg stormen på Twitter herunder:

0 kommentarer
Vis kommentarer