Stormen blotlagde gammelt skibsvrag

M/S Verka gik på grund ud for Nyhuse på Fyn i 1977

M/S Verka kom fredag morgen på land, fordi der var usædvanligt lavvande. Foto: Ernst van Norde
M/S Verka kom fredag morgen på land, fordi der var usædvanligt lavvande. Foto: Ernst van Norde

Folk på kysten ved Vestfyn fik fredag morgen frit udsyn til et 37 år gammelt skibsvrag, da M/S Verka af Egernsund dukkede op nær stranden ved Torø Huse syd for Assens.

Normalt ligger vraget på to meters dybde, så det kun stikker en smule op. Men i dag kunne man altså komme helt tæt på.

- Det var meget lavvandet i dag, så man kunne gå rundt om vraget, fortæller Orla Andersen, der bor i Nyhuse tæt ved det gamle vrag.

Siden forliset i 1977 har M/S Verka af Egernsund ligget ca 90 meter fra stranden med lidt udsigt til de rustne vrag.

Orla Andersen har lært at leve med udsigten til det rustne vrag, selvom det ikke nødvendigvis forskønner udsigten. Og det varer nok ikke ved.

- Om ganske få år så er det hele forsvundet, siger Orla Andersen med henvisning til, at vraget er ved at ruste væk.

Se mere om vraget her

1 af 2 Foto: Ernst van Norde
2 af 2 M/S Verka kom fredag morgen på land, fordi der var usædvanligt lavvande. Foto: Ernst van Norde
0 kommentarer
Vis kommentarer