Andre slås med vandet: Her er der ingen vand i hanerne

Mens resten af landet kæmper med vandmasserne, har man i Rigsted ingen vand i hanerne

Mens man mange steder i landet kæmper med forhøjet vandstand, ser det helt anderledes ud i Ringsted.

Her er vandet ganske enkelt gået. Der er ikke en dråbe i hanerne.

- Det er godt nok svært at vaske sig med cola, som en af Ekstra Bladets læsere, Henrik konstaterer lørdag morgen.

Han siger, at vandet forsvandt ved 22'tiden fredag aften.

- Jeg var på vej i bad, da vandet ebbede ud af bruseren. Ja, det er jo den omvendte verden hernede. Andre steder har de for meget vand, siger han.

Ringsted Forsyning A/S melder på deres hjemmeside, at der er et større brud på en transmissionsvandledning.

- Vi er nødt til at lukke for alle vandværker, så alle forbrugere med vand fra Ringsted Forsyning A/S er berørt. Det forventes, at der er vand igen fra klokken 12 i dag, lyder det.

0 kommentarer
Vis kommentarer