Kritikere: Mandela-hyklere står i kø

Nelson Mandelas død begrædes på tværs af alle politik skel, men støtten til borgerrettighedsforkæmperen har ikke altid været så omfattende. Borgerlige herhjemme strittede imod sanktioner mod apartheid. Og USA fjernede først Mandela fra terrorliste i 2008.

Det er udtryk for klassisk hykleri, når borgerlige herhjemme og i udlandet hylder Nelson Mandela.

For midt 1980'erne, da slaget om Sydafrika for alvor stod, var de borgerlige politikere ualmindeligt sløve til at vise de sorte sydafrikanere den opbakning, som Mandela kaldte på.

Sådan lyder kritikken fra to tidligere aktivister, som i en årrække bekæmpede apartheid-styret i Sydafrika.

- Det er hyklerisk at høre den måde Mandelas æres på i dag af mennesker, der ikke støttede hans kamp, påpeger sekretariatsleder i Afrika Kontakt Morten Nielsen.

Samme besked lyder fra Gorm Gunnarsen, der netop er blevet valgt ind i Borgerrepræsentationen for Enhedslisten. Tidligere var han i en årrække en fremtrædende figur i anti-apartheid-bevægelsen.

- Hvis det er udtryk for anger over deres politik i 80'erne, så er det positivt. Men hvis det er udtryk for en bevidst forglemmelse, så er det hykleri af værste skuffe, fastslår han.

Boykot vedtaget uden om Schlüter
De to bider især mærke i, at den borgerlige regering under Poul Schlütter ikke ville indføre sanktioner mod apartheid-styret uden FN's opbakning.

Derfor var det et flertal uden om den borgerlige regering, som i 1985/86 indførte først verdens første forbud mod nye investeringer i Sydafrika. Og siden en egentlig boykot, handelsforbud.

- Vi er det første land i verden, der vedtager sanktioner mod Sydafrika. Men det sker kun fordi, Socialdemokraterne skifter side, dermed kunne der dannes et flertal uden om regeringen for sanktioner, forklarer Sydafrika-forsker fra Københavns Universitet André Sonnichsen.

Både Venstre og Konservative var modstandere af apartheid, men partierne ville ikke følge Nelson Mandelas opfordringer og advarede mod sanktioner uden bred international opbakning. Et krav der i samtiden var svært realiserbart.

Så sent som i 1987, altså efter Danmark havde indført sanktioner, udtalte den konservative premierminister Margaret Thatcher, at Madelas parti ANC var 'en typisk terrororganisation'. En udtalelse som briternes nuværende premierminister undskyldte i 2006.

Også i USA tøvede præsident og republikaner Ronald Reagan med at indføre sanktioner mod Sydafrika. Han nedlagde sågar veto mod amerikanske sanktioner i 1986, som dermed blev vedtaget mod hans vilje.

Og først i 2008 blev ANC fjernet fra den amerikanske terrorliste, skriver flere amerikanske medier.

- ANC blev betragtet som agenter i den kolde krig, som var støttet af Sovjetunionen, påpeger André Sonnichsen.

Brian Mikkelsen i Sydafrika
Men der var også borgerlige kræfter herhjemme, som gik hele vejen i deres støtte til det hvide Sydafrika.

Fuldtonet opbakning til apartheid fandt man i 1980'ernes Danmark hos Fremskridtspartiet, der bakkede op om Sydafrikas ret til at indrette sig, som landet ønskede.

Et andet billede på nogle borgerliges syn på apartheid finder man i 1988, hvor Brian Mikkelsen (K), der på daværende tidspunkt havde en ledende rolle i Konservativ Ungdom (KU), sammen med to partifæller tog til Sydafrika på det racistiske apartheidstyres regning.

Fly og hotel løb op i en pris på 84.000 kroner, kom det frem i PET-kommissionen fra 2009. Herudover modtog de 30.000 kroner i lommepenge.

- Det var en ungdommelig, forkert beslutning. Vi skulle aldrig have taget imod den rejse, har Brian Mikkelsen siden udtalt til Politiken.

Gorm Gunnarson understreger, at han historien til trods ikke bærer nag.

- Jeg har ikke noget imod, at de borgerlige er kede af det i dag. Det er jo udtryk for, at de omfavner de værdier, som Nelson Madela stod for, siger han.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer