TV: Så røg Rådhuspladsens juletræ

Det store gran holdt længe stand, men måtte her til aften se sig fældet af Bodil. Se klippet

Hele dagen har man kunnet følge stormen live på på Ekstra Bladet TV, hvor to kameraer har fulgt Bodils indtog på havnefronten i Esbjerg og hendes rasen i København.



På Rådhuspladsen har det store spørgsmål hele dagen været, hvor længe det juletræet midt på pladsen ville holde stand - særligt set i lyset af, at man hos naboerne på Frederiksberg tidligere på dagen rent præventivt valgte at lægge kommunens træ ned af frygt for kraftige vindstød.

Og måske skulle Københavns Kommune have gjort det samme. For her til aften skete det frygtede så - det ellers hårdt kæmpende juletræ måtte lade sig fælde af Bodils styrke.

Ingen tilskadekomne
Kort efter træet var væltet, blev en elektriker tilkaldt og samtlige pærer i træet afbrudt. Samtidigt gik vagthavnede formand på Rådshuset, Dennis Price i gang med at undersøge, om eventuelle forbipasserende skulle ligge under træet.

- Heldigvis er ingen kommet til skade, siger Dennis Price til Ekstra Bladet, mens han tager en ekstra runde rundt om træet.

Det eneste, der ligger kvast under det enorme træ, er pengekassen til Børnens Kontor.

Se juletræets fald i klippet over artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer