TV-ugen der gik: Mandela, Scharf og Bodil fyldte fladen

Se eller gense nogle af ugens mest populære nyhedshistorier fra Ekstra Bladet TV lige her

Det har været en nyhedsuge præget af store personlige skikkelser, også her på redaktionen, hvor den ene, anden og tredje mere eller mindre frivilligt kæmpede om tv-tiden.

Først var det PET-chef Jakob Scharf, der tirsdag trådte frem og meddelte offentligeden, at han forlader sin topstilling ved årets udgang.

– Beslutningen er truffet efter grundig overvejelse og i lyset af de udfordringer, som PET står over for lige nu. Udfordringer, som i høj grad handler om, hvordan vi sikrer en samlet og sammenhængende ledelse i PET og ikke mindst et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, udtrykte Scharf i en pressemeddelse.

Tilbagetrækningen skete i kølvandet på den række af afløringer om forholdene i PET, som Ekstra Bladet står bag.

Se også: Ekstra Bladets journalist: Sådan afslørede vi kaosset i PET

Først kom det frem, at ledelsen i PET havde brugt efterretningstjenestens penge på dyre luksusrestauranter, så gik de ansatte i PET til Ekstra Bladet og fortalte om upassende opførsel hos chefen Scharf, og senest har PET's rolle i Pia Kjærsgaards aflyste Christiania-besøg været til heftig diskussion.

Så kom Bodil
Mediestormen omkring Jakob Scharf var kun stilnet en smule, da en ny, rigtig storm brød ud – Bodil blev den døbt, og så havde en ny personlighed sat sig på sendefladen.

Godt belært af den seneste store storm i oktober var medierne velforberedte på de scener, stormvejret kunne tænkes at forårsage. Også her på Ekstra Bladet, hvor både Esbjergs havnefront i vest og chefredaktør Poul Madsens hjørnekontor på Rådhuspladsen i øst blev udstyret med webcams, så besøgende på ekstrabladet.dk hele dagen kunne følge med i Bodils udvikling.

Og torsdag aften var der så fuld valuta for pengene – det store juletræ på Rådhuspladsen, der længe havde stået og vippet frem og tilbage, måtte til slut lade sig fælde af Bodils blæs.

Se også: TV: Så røg Rådhuspladsens juletræ

Dagene derpå har været præget af voldsomme oversvømmelser flere steder i landet, specielt i Nordsjælland og omkring Roskilde har den forhøjede vandstand skabt store problemer for beboerne.

Se også: 75 mand arbejder på at sikre Vikingeskibsmuseet

Farvel til en folkehelt
Torsdag blev i det hele taget en nyhedsmæssig stor dag. Indholdsmæssigt mere sørgelig. For en tredje, og ikke bare ugens, men en af det seneste århundredes største personligheder, sov om aftenen stille ind i sit hjem i Sydafrika – et land, der historisk har været så meget igennem, men vendt til det bedre takket være denne mand.

Nelson Mandela blev 95 år satte således sit aftryk ikke bare på Sydafrika, men en hel verden, og fredag morgen kunne vi her i Danmark stå op til genlyden af sorg, taler og hyldester.

Heriblandt USA, hvor alle lige fra beboere i Harlem til landets præsident Barack Obama, gav den afdøde folkehelt et sidste ord med på vejen.

Se også: TV: Se Harlems reaktioner på Mandelas død



Se også: Hør Obamas tale til Mandela her

Kontanthjælpsmodtager brød sammen
Tilbage i hverdagsproblemerne finder vi kontanthjælpsmodtageren Mille, der sammen med mange andre unge under 30 står til at miste halvdelen af sin støtte om mindre end en måned, når de kontanthjælpsregler træder i kraft.

Det har store konsekvenser for den 25-årige Mille, der blev landskendt, da hun lagde en knap seks minutter lang video op på Facebook, hvori hun forklarer sin trængte situation, inden hun til sidst bryder sammen i gråd.

Se også: Se kontanthjælpsmodtager græde over nye regler

Mange, men ikke alle fandt lige stor sympati for Mille – ikke overraskende lød meldingen fra Liberal Alliance eksempelvis, at Mille skulle tage at tøre øjnene og se at komme videre.

Se også: Manus LA-søster til Mille: Tør øjnene og kom videre

Ugens mirakel
Der har, trods død og ødelæggelser, også været gode historier at fortælle i ugens løb. En af de nærmest mirakuløse var den om skibskokken Harrison Okene, som overlevede to og et halvt døgn på bunden af havet, i luftlommen på en kæntret slæbebåd, inden han blev fundet tidligere på året. I denne uge de utrolige optagelser af redningsaktionen så offentliggjort.

Se også: TV: Her bliver han reddet efter 60 timer på havets bund

Se alle klippene øverst i artiklen!

Se også: Ugens TV: Walker-ulykke overskyggede alt

0 kommentarer
Vis kommentarer