Mette F:Jeg meldte mig ind i ANC som 12-årig

Der blev holdt mindehøjtidelighed for den afdøde statsmand Nelson Mandela i Christians Kirke fra klokken 10

Mette Frederiksen (Foto: Jakob Jørgensen)
Mette Frederiksen (Foto: Jakob Jørgensen)

I dag blev der i Christians Kirke i København holdt mindehøjtidelighed for netop afdøde Nelson Mandela. Ceremonien sluttede med dans og sang og afrikansk folkemusik, mens folk var på vej ud af kirken.

Gudstjenesten blev holdt af sognepræst Flemming Pless, som takkede ja med det samme, da tidligere udviklingsminister Helle Degn spurgte, om han ville stå for et arrangement, når Mandela døde.

- Når kristendom er bedst, så stræber vi jo mod at leve et liv, der kan være til eksempel for andre, og uden sammenligning mellem Jesus og Nelson Mandela - for det, synes jeg, vil være voldsomt forkert - så har Mandela formået at sætte en dagsorden, hvor humanismen, samhørighed og forsoning ikke mindst er kommet på dagsordenen på en måde, der også er dybt inspirerende for os i kirken, siger Flemming Pless.

Se også: Mandela mindes i Danmark

Der er plads til 600 siddende gæster i kirken, og selv om sognepræsten forventede mange mennesker understregede han, at der er plads til alle, der måtte have lyst til at deltage.

- Hvis der kommer flere, så vi tage den derfra. Vi kan ikke have folk stående udenfor. Vi må prøve at have folk stående og siddende og give plads for hinanden så meget som muligt. Jeg har jo ingen anelse om, hvor mange der kommer. Jeg tænker, at 200 er mange. Men dem, jeg taler med, siger, at jeg godt kan regne med mange, mange flere, siger Flemming Pless.

Se også: TV: Se Old Traffords hårrejsende hyldest til Mandela

Til mindehøjtideligheden vil der være en række kunstnere, som kommer og bidrager til mindegudstjenesten, ligesom flere talere har meldt sig på banen for at hylde Nelson Mandela.

Her vil blandt andre Rasmus Lyberth, Palle Mikkelborg og Ayi Salomon optræde med musik, og blandt talerne vil eksempelvis beskæftigelsesminister Mette Frederiksen knytte nogle ord til den sydafrikanske statsmand.

- Jeg meldte mig selv ind i ANC allerede som 12-årig, mens han sad i fængsel. Jeg vil huske ham for at være i stand til at lægge vreden fra sig, og som en social aktivist, der kæmpede for lighed, siger Mette Frederiksen til Ekstra Bladet.

Den grønlandske folkemusiker, Rasmus Lyberth er også i kirken.

- Når man ved, at der har været et menneske iblandt os, som Nelson Mandela, kan man ikke undgå at være lidt stolt over at have levet på samme tid, siger han.

Se også: Frede deltager i Mandelas begravelse



Se også: Sydafrikanere siger farvel til Mandela med sang og dans

Også Ane Halsboe-Jørgensen, næstformand i Socialdemokraternes folketingsgruppe var mødt op til mindehøjtideligheden.

- Han var noget af det første, jeg husker i politik. Det er utroligt man kan være så meget igennem, og så stadig kæmpe for det gode, siger socialdemokraten.

Et ægtepar fra Cape Town sluttede af i kirken med at læse højt fra digtsamlingen 'Invictus' som i høj grad inspirerede Nelson Mandela til at opnå sine politiske mål, da han kom ud fra fængslet.

I Sydafrika sørger folket helt frem til 10. december, hvor der bliver holdt en stor mindehøjtidelighed i Johannesburg for landsfaderen, som begraves 15. december.

Se også: Kritikere: Mandela-hyklere står i kø



Se også: Muhammed Ali, Putin og Elizabeth II hylder Mandela

1 af 4 Nelson Mandela mindes i dag i Christians Kirke. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 4 Også Ane Halsboe-Jørgensen, næstformand i Socialdemokraternes folketingsgruppe var mødt op til mindehøjtideligheden. (Foto: Jakob Jørgensen)
3 af 4 Blomsterne har siden torsdag hobet sig op på Nelson Mandela Square i Sydafrikas hovedstad Johannesburg. I dag bliver han hyldet i Christians kirke i København. (Foto: AP)
4 af 4 Mette Frederiksen (Foto: Jakob Jørgensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer