Sådan var Mandelas sidste timer

Nelson Mandela var ikke i respirator, da han døde for øjnene af sin famile. - Det var tydeligt, at han havde givet op, siger en nær ven

Nelson Mandela døde torsdag aften. (Foto: AP)
Nelson Mandela døde torsdag aften. (Foto: AP)

95-årige Nelson Mandela havde været alvorligt syg i mange måneder, da han døde i sin seng i Pretoria i torsdags.

Men på trods af sin alvorlige tilstand var han ikke i respirator, da livet ebbede ud af ham, siger ikonets nære ven gennem mange år, Bantu Holomisa, til nyhedsbureauet AP.

Han beretter om en alvorlig stemning i huset, hvor de mange familiemedlemmer udemærket godt vidste, at det var ved at være slut.

- Jeg kender familien. Det var ikke den samme familie, som jeg var vant til at se, siger Holomisa, der beskriver stemningen som 'melankolsk'.

Se også: Dansker i Sydafrika: Mandela er over alt

Bantu Holomisa har været tæt på 'Madiba' siden han blev løsladt i 1990, og har sågar været viceminister i hans regering. Han siger, at det i vennenn sidste stund så ud som om, han sov fredfyldt, men at han vidste, han havde givet op på livet.

- Man kunne se, at det ikke var Madiba længere, siger han til AP.

Bantu Holomisa var ved Mandelas dødsleje i en time torsdag aften, og forlod hjemmet to timer før Mandela døde ved 21-tiden.

Se også: Mandela begraves i barndommens landsby

Nelson Mandela var omgivet af omkring 20 familiemedlemmer samt nære venner, men kunne i den sidste tid ikke snakke med dem, fordi en alvorlig lungeinfektion havde gjort ham stum.

Nyheden om hans død gik verden rundt torsdag aften, og har præget ikke bare nyhedsudsendelser men også sportsarrangementer i weekenden. I alle større sportsgrene er der blevet holdt et minuts tavshed for legenden i en eller flere kampe, og også Thomas Bjørn sendte ham en tanke, da han søndag vandt Nedbank Golf Challenge i Sydafrika.

1 af 2 Bantu Holomisa fortæller om sit besøg ved Mandelas dødsleje få timer før legenden døde. (Foto: AP)
2 af 2 Nelson Mandela døde torsdag aften. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer