Obama: Vi får aldrig en Mandela igen

USA's præsident vakte jubel på stadion i Johannesburg

Obama vinker til sydafrikanerne efter at være nået frem til stadion i Johannesburg med stor forsinkelse. (Foto: AP/Ben Curtis)
Obama vinker til sydafrikanerne efter at være nået frem til stadion i Johannesburg med stor forsinkelse. (Foto: AP/Ben Curtis)

USA's præsident Barack Obame fik stadion i Johannesburg til at rejse sig i jubel, da han for kort tid sin hyldede den døde frihedshelt Nelson Mandela.

Trods sin forsinkede ankomst til det store mindearrangement holdt Obama en bevægende tale, der i den grad faldt i forsamlingens smag.

Se også: Sådan har du aldrig oplevet en begravelse

Obama fastslog, at verden aldrig vil komme til at se en leder af Mandelas format igen.

- Han flyttede sit land mod retfærdighed og ændrede verden, sagde Obama.

Sammenlignet med Gandhi
Præsidenten mindede om, at den 95-årige sorte sydafrikanske leder blev født helt tilbage under 1. verdenskrig.

- Han startede med at røgte køer på landet og endte som det 20. århundredes sidste store befriere, sagde Obama og sammenlignede Mandela med andre historiske skikkelser som Mahatma Gandhi, Martin Luther King og Abraham Lincoln.

De faldt alle for en morders hånd, mens Mandela døde fredeligt i sin seng sent torsdag efter langt tids sygdom.

Ideernes styrke
- Denne kamp kan ikke stoppes af fængselsmure eller af en snigskyttes kugler. Han lærte os, hvilken styrke ideer og handling har, sagde Obama, der under stormende bifald sluttede med ordene:

- Gud velsignede mindet om Nelson Mandela. Gud velsignede Sydafrikas folk.

Den amerikanske præsident har under mindearrangementet selskab af tre af sine forgængere i embedet: George W. Bush, Bill Clinton og Jimmy Carter.

Over 100 stats- og regeringschefer er kommet til Johannesburg for at mindes Mandela. Af tv-billeder fremgik det, at Obama havde sæde ved siden af den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt på ærespodiet.

Se også: Helle sidedame til Obama ved Mandela-hyldest

Ekstra Bladet er på plads i Sydafrika og følger mindearrangementerne for Mandela.

1 af 3 Et sjældent møde: Obama hilser på Cubas præsident Raúl Castro, der er med til Mandelas mindefest som en af de mest skattede gæster. (Foto: AP/SABC pool)
2 af 3 Præsident Obama omfavner Mandelas eks-kone Winnie Madikizela–Mandela under en nærmest akrobatisk manøvre. (Foto: AP/Markus Schreiber)
3 af 3 Obama vinker til sydafrikanerne efter at være nået frem til stadion i Johannesburg med stor forsinkelse. (Foto: AP/Ben Curtis)
0 kommentarer
Vis kommentarer